• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Verden i forandring V

Facebook messenger
  • Kan købes 
  • 1-7 hverdage
  • Normalpris: 100,00
    Pris ved køb af 1 stk.,80,00  DKK

Verden i forandring V. Årets tre bidrag har temaet migrations- flygtningespørgsmål. Bogen skal ses som et forsøg på at kvalificere den hidtidig noget perspektivløse og forenklede debat om disse emner.

Lektor Peter Seeberg, Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, giver en definition af begrebet migration og gennemgår forskellige migrationsteorier. Med udgangspunkt i en undersøgelse fra 2002, der viser at halvdelen af alle unge i den arabiske verden ønsker emigrere, argumenteres der for, at den skelnen mellem flygtninge og indvandrere, der findes i statistikker og i den traditionelle politiske debat, næppe længere giver mening. Integration og assimilation behandles også, ligesom de migrationsmæssige perspektiver i den forestående udvidelse af EU.

Tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Arne Piel Christensen, giver i sin artikel, der også kan læses som en kommentar til de senere års udlændingedebat, bl.a. et bud på spørgsmålet om, hvorvidt Flygtningekonventionen fra 1951 er tidssvarende. Det mener han ikke, men det skyldes det klassiske humanitære standpunkt, at den ikke imødekommer nutidens behov for beskyttelse, med det ændrede flugtbillede efter 1970’erne. Ånden i paragrafferne er der fortsat brug for. Der gives en række eksempler på, at der er brug for at forklare sammenhæng, baggrunde og motiver i stedet for at komme med populistiske og forsimplede budskaber.

Endelig belyses behovet for en fælles indsats i EU og for at have tålmodighed i forhold til at se resultaterne af integrationsindsatsen.

Senior technical officer i UNCHR (FN’s Flygtningehøjkommissariat i Geneve), David Stone, der er ansvarlig for miljøområdet, og Jarl Krausing, ligeledes UNCHR, beskæftiger sig i deres artikel med den voksende sammenhæng mellem miljø- og flygtningespørgsmål. Bl.a. med baggrund i deltagelsen i topmødet i august 2002 i Johannesburg i Sydafrika og med et blik tilbage til Rio-konferencen i 1992 gennemgås UNCHR’s stigende opmærksomhed på miljø og bæredygtig udvikling, ikke mindst i forbindelse med oprettelse og nedlæggelse af flygtningelejre.

  • Forfatter:
    Red. af Henning Nielsen, Jesper Gronenberg og Thomas Bech Madsen
  • Titel:
    Verden i forandring V
  • Undertitel:
    Temaartikler om migrations- og flygtningespørgsmål
  • Udgivelsesår:
    2002
  • ISBN:
    87-7838-760-4
  • Serie:
    Verden i forandring
  • Indbinding:
  • Sider:
    117
  • Illustrationsgrad:
    illustreret
  • Sprog:
Varenr.: 1760