I 1941 så det ud til, at Tyskland ville vinde krigen i Europa. De danske politikeres opgave var at sikre den bedst mulige plads for Danmark i et Europa, som ville blive nyordnet ’under Tysklands førerskab’.
Hovedparten af politikerne var betænkelige ved at binde sig til nyordningstanken for tidligt. Men nogle, som udenrigsminister Erik Scavenius, mente, at den bedste mulighed for at få mest muligt af det Danmark, man kendte, med over i nyordningen bestod i at vise positiv interesse for det nye.
I andre besatte lande som Norge og Holland var der blevet indsat tyske rigskommissærer, og nazificeringen var allerede i gang. Men Tyskland havde ved besættelsens start lovet fortsat at behandle Danmark som et selvstændigt land. Så Danmark hørte under det tyske udenrigsministerium. Det var ikke det værste udgangspunkt. Men i baggrunden rumsterede SS, som havde sine egne planer for nyordningen i de såkaldt ’germanske’ lande som Norge, Holland – og Danmark.
Hvis Danmark skulle bevare sin privilegerede stilling blandt de besatte lande, var det vigtigt, at befolkningen holdt sig i ro og indtog ’en rolig og værdig holdning’. Episoder i forhold til de tyske soldater såvel som mere organiserede udtryk for antityskhed skulle undgås.
Men ikke alt var politik. Danskerne skulle også forholde sig til rationering, mørklægning, et samfund uden bilkørsel og århundredets koldeste vintre. Og selv om der var krig, var der stadig film, som skulle ses, og bøger, der skulle læses.
Henrik Lundbak, født 1954, cand.mag. i historie og italiensk, dr.phil. Har været ansat ved Frihedsmuseet fra 1978 til 2022, startende som studenteromviser og sluttende som museumsinspektør.
Under Tysklands førerskab afrunder hans virke som forsker ved museet.
