Forholdet mellem den gryende arbejderbevægelse på den ene side og kristendommen, kirken og præsterne på den anden er kun i meget ringe grad beskrevet. Det gælder både i partiets forsøg på at skrive sin egen historie og i de kirkehistoriske værker. Ikke desto mindre var bevægelsen stærkt optaget af kristendommens ’sædelære’ og så Jesus som et stort forbillede. Ur-kristendommens krav om næstekærlighed, barmhjertighed, lighed, retfærd og broderskab blev i ikke ringe grad lignet med den socialisme, som, mente man, kunne realisere, hvad kirken og dens præster ikke havde evnet.
I denne bog udvikler Jørn Henrik Petersen den tidlige socialdemokratiske arbejderbevægelses holdning til religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed. Det følges op af detaljerede fremstillinger af, hvordan bevægelsen i forskellige faser så på kirken og de gejstlige – og de på socialismen og arbejderbevægelsen.
Desuden beskriver bogen den kirkelige diakoni/filantropi og arbejderbevægelsens syn på denne, ligesom den gennemgår fire ”personsager”, der illustrerer samspillet mellem det etablerede samfund og den fremvoksende socialdemokratiske bevægelse.
Jørn Henrik Petersen er født i 1944, lic.oecon. i 1971, dr.phil. i 1984. Han var fra 1974 til 2018 professor i socialpolitik ved Syddansk Universitet. Han var hovedredaktør på Syddansk Universitetsforlags store seksbindsværk "Dansk Velfærdshistorie" og udgav i 2021 en omfattende biografi om Julius Bomholt. Jørn Henrik Petersen har været stærkt engageret i den offentlige debat om samfundsmæssige forhold – ikke mindst som forsvarer af en klassisk velfærdsstat. Han har været medlem af talrige kommissioner og virket som bestyrelsesformand for TV2 og de fynske mediehuse.
