• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     
Forretningsbetingelser

Når du køber en vare i denne webshop, indgås en bindende aftale mellem dig som køber og Syddansk Universitetsforlag som sælger. Medmindre anden skriftlig aftale foreligger, er følgende salgs- og leveringsbetingelser gældende for aftalen.

Priser og betaling
Alle priser i webshoppen oplyses i danske kroner (DKK) og er inkl. 25 % moms. Kunder inden for EU betaler dansk moms, medmindre de har et momsnummer (VAT-number). Momsbeløb fremgår undervejs i købsprocessen og af ordrebekræftelsen. Kunder uden for EU (samt færøske og grønlandske kunder) betaler ikke dansk moms. Ved bestilling og betaling i shoppen tillægges et forsendelsesgebyr (se punktet "Levering" herunder). Den samlede pris for vare(r) og gebyr(er) fremgår, inden betalingen gennemføres. Betaling kan ske med almindelige betalingskort og via EAN. Betalingssystemet er godkendt og certificeret af PBS. Al kommunikation mellem betalingssystemet og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL-forbindelse, og de indtastede kreditkortoplysninger er ikke tilgængelige for forlaget.

Bankoplysninger
Danske Bank
Konto: 8 04 20 20
Reg. no.: 0996 SWIFT-BIC: DABA DKKK
IBAN: DK24 3000 0008 0420 20
CVR/VAT: 1045 1728

Købsprocessen
Når varerne er lagt i kurven, og der er klikket på "Køb", foregår købsprocessen således:

1. Adresseoplysninger
Her oplyses faktureringsadressen, dvs. navn og adresse på den person eller organisation, der skal betale. Er dette en offentlig institution, og skal der betales via EAN, vælges dette til under punktet "Kundetype". Skal varerne leveres til en anden adresse end faktureringsadressen, kan dette også vælges til.

2. Betaling og forsendelse
På denne side vælges betalingsmetode (fx Dankort eller EAN) og forsendelsesmetode. Eventuelle gebyrer fremgår. 

3. Godkend ordre
Af denne side fremgår ordren i sin helhed. En godkendelse af ordren kræver, at forlagets forretningsbetingelser accepteres.

4. Betalingsside
Af betalingssiden fremgår atter det totale beløb, der hæves på din konto. For at gennemføre betalingen skal du indtaste dit kortnummer, dine kontrolcifre og kortets udløbsmåned og -årstal. Kortnummeret og udløbsmåned/år fremgår af betalingskortets forside. Kontrolcifrene fremgår af kortets bagside. Beløbet trækkes på din konto, når varerne sendes fra forlaget.

5. Ordrebekræftelse
Når betalingen er gennemført, får du vist en ordrebekræftelse, som du kan vælge at udskrive på printer. Ordrebekræftelsen sendes samtidig til den e-mailadresse, du oplyste tidligere. Har du købt e-bøger, vil de kunne downloades direkte fra et link i ordrebekræftelsen. Dette link udløber 7 dage efter køb, og du kan indtil da downloade filen i alt 4 gange. Hvis du ikke kan downloade filen, beder vi dig kontakte os.

Vandmærkning af e-bøger
Digital vandmærkning er en måde at beskytte ophavsretligt materiale på. Når du køber og downloader e-bøger via www.universitypress.dk, bliver filerne stemplet med et digitalt vandmærke.

Vandmærket består af ikke-synlig information i e-bogen, indeholdende dit ordrenummer. Vandmærkningen påvirker ikke filformatet og besværliggør hverken download eller anvendelse af e-bøgerne. Vandmærket dokumenterer, at de e-bøger, du downloader, tilhører dig. Al kopiering, ud over til dit private brug, og yderligere uretmæssig spredning er forbudt. Du er selv ansvarlig for, at e-bøgerne ikke uretmæssigt spredes til andre brugere. Vær opmærksom på, at du udelukkende køber brugsretten til personlig brug. 

Levering
Varerne sendes med PostNord. Prisen for forsendelse varierer efter varens vægt og efter kundetype og leveringsadresse og fremgår, inden købet gennemføres. Inden for Danmarks grænser vil varerne typisk være fremme 1-5 dage efter bestillingen. Uden for Danmarks grænser vil de typisk være fremme i løbet af 1-2 uger. Bemærk venligst, at priserne på enkelte af forlagets tidsskrifter er inkl. forsendelsesgebyr. Dette er i alle tilfælde anført. E-bøger leveres straks efter betaling (via link i ordrebekræftelse, som tillige fremsendes som e-mail).

Fortrydelsesret
Syddansk Universitetsforlag yder 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, du modtager dine varer. Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand, som den er modtaget. Vedlæg venligst en kopi af fakturaen, når du returnerer. Du betaler selv for returfragten, når du gør brug af fortrydelsesretten. Send venligst ikke returvarer pr. efterkrav – forlaget vil nægte modtagelsen. Der ydes ikke fortrydelsesret på digitale varer (fx e-bøger), som er downloadet, eller hvor download er påbegyndt. Så snart du er begyndt at downloade en digital vare, har du således ikke længere ret til at fortryde købet af produktet.

Reklamationsret
Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette forudsætter dog, at reklamationen er berettiget, samt at den valgte mulighed ikke medfører urimelige omkostninger for forlaget. Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til forlaget. Reklamationer skal indgives, senest 2 måneder efter at en mangel er opdaget.

Ansvarsfraskrivelse
Syddansk Universitetsforlag tager forbehold for, at varer kan være udsolgt. Der tages også forbehold for tryk- eller slåfejl, fejlagtigt oplyste priser o.l.

Klager
Opstår der problemer i forbindelse med online-køb eller levering, er du meget velkommen til at kontakte forlaget. Kontaktoplysninger fremgår nederst på siden.

Onlinetvistbilæggelse (OTB)
Online-butikker i EU har pr. 9. januar 2016 pligt til at oplyse forbrugerne om den af EU-kommissionen oprettede klageplatform Onlinetvistbilæggelse (OTB). Platformen kan tilgås ved at klikke her.