En bog til dig, der vil inddrage computationelle ting og arbejde mere nuanceret med teknologiforståelse – i børnehaven, i grundskolen, i gymnasiet eller på de videregående uddannelser.
Denne bog bidrager med et nuanceret perspektiv på teknologiforståelse og forklarer, hvordan ikke blot skærmbaserede teknologier men også computationelle ting kan inddrages i pædagogiske aktiviteter i børnehaven og i undervisningen i grundskolen, gymnasiet og på videregående uddannelser. Bogen afklarer centrale begreber og giver eksempler, der udfolder mulige praksisser med computationelle ting. Computationelle ting er fysiske ting, der kan bruges til at udføre algoritmiske processer: De findes i robotter, i papirbaserede beslutningstræer – og i eleverne selv, når de kropsligt modellerer disse processer. Computationelle ting kan bruges i kropslige læreprocesser inden for alle fag og læreplanstemaer og bidrager til en nuanceret teknologiforståelse.
Bogen redegør for væsentlige forhold i pædagogisk planlægning og i undervisningsplanlægning og for inddragelse af computationelle ting, der knytter an til fagdidaktik og læreplanstemaer. Bogen er inddelt i følgende kapitler:
• praksisbilleder fra børnehaven, grundskolen, gymnasiet og universitetet
• bogens centrale begreber, bl.a. teknologi og teknik, algoritmiske processer, materialitet og computationelle ting
• planlægning af undervisning og pædagogiske aktiviteter, herunder valg af computationelle ting til bestemte målgrupper
• fag, faglighed, læreplanstemaer og computationelle ting
• læreprocesser med computationelle ting med fokus på forudsætninger, læring og erkendelse med redskaber og kroppen som lærings- og erkendelsesredskab
• det store billede: legende tilgange med computationelle ting og computationelle ting som politiske redskaber
• skabeloner og planlægningsværktøjer.
Bogen henvender sig til alle, der vil inddrage computationelle ting og arbejde mere nuanceret med teknologiforståelse – fra børnehave til universitet.