”Åh, sig digter, hvad du gør? - Jeg priser.
Men det dødelige og det uhyrlige,
hvordan udholder du det, hvordan klarer du det? – Jeg priser
Men det navnløse, det anonyme,
hvordan kalder du på det, digter?
- Jeg priser.
Hvorfra har du ret til i ethvert kostume,
i enhver maske at være sand? – Jeg priser.
Og til at det stille og det uhyrlige som stjerne og storm kender dig – fordi jeg priser.”
Sådan skriver Rilke 1921-22. Selv kender vi ’at prise’ fra Brorsons ”Op! all den Ting, som Gud har giort/ hans herlighed at prise”. Bogen forsøger at anskue ’at prise’ som en modholdning til ’kritik’ i tre kapitler:
”Prisningens form og væsen”
”Februar 1922 i Rilkes bevidsthed?”
”Et overbragt manuskript og dets tolkning”
