• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Prosaens mønstre

Facebook messenger
  • Få på lager 
  • Leveringstid: 1-5 hverdage
  • Pris ved køb af 1 stk.,250,00  DKK

Med Prosaens mønstre præsterer Finn Stein Larsen en nærlæsning af netop prosaværker med baggrund i den velkendte anke, at nykritisk litteraturtolkning, -formidling og især -pædagogik traditionelt har haft digtet som kæledægge. I forlængelse heraf opponerer Stein Larsen bl.a. mod den ekskluderende nærlæsning, der alt for let undlader at medtænke en større historisk bevidsthed i analysen.

At vi i dag stadig må forholde os til problemstillingen: lyrik kontra prosa i undervisningssammenhæng er åbenlyst. Begrænset undervisningstid giver umiddelbart større spillerum til digtanalysen, men desværre sker det - hvad litteraturen angår – ofte på bekostning af de prosaværker, der jo dog udgør en væsentlig del af den danske skønlitteratur.

I erkendelse heraf leverer Prosaens mønstre inspirerende materiale, ikke mindst til danskundervisningen i gymnasieskolen og på landets universiteter og seminarier. Analyserne spænder vidt i tid og indhold: fra Leonora Christina over Johannes V. Jensen til Henrik Bjelke og Per Højholt. I forhold til 1. udgaven er der tilføjet 3 kapitler om hhv. Leonora Christina, B.S. Ingemann og Tom Kristensen. I tillæg hertil et appendiks, som inkluderer en række teksttolkninger fra 1986. Alle analyser medtager teksteksempler. Fremstillingsmæssigt er analyserne – så vidt muligt - holdt i et essayistisk frem for et strengt videnskabeligt sprog.

Prosaens mønstre er en gennemrevideret version af førsteudgaven fra 1971

Finn Stein Larsen (f. 1929) er cand.mag. i dansk og græsk kultur. Lektor ved Aarhus Katedralskole 1958-93 og ved Aarhus Universitet 1967-70. Har redigeret og skrevet talrige bøger og artikler om dansk modernisme, senest Den magiske livskreds – Frank Jægers lyrik (2002).

  • Forfatter:
    Finn Stein Larsen
  • Titel:
    Prosaens mønstre
  • Undertitel:
    Nærlæsninger af danske prosatekster
  • Udgivelsesår:
    2006
  • ISBN:
    87-7838-880-5
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 71
  • Indbinding:
  • Sider:
    253
  • Illustrationsgrad:
    illustreret
  • Sprog:
Varenr.: 1880