• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Hvad er en digter?

Facebook messenger
  • Ikke på lager 
  • Kan ikke leveres
  • Normalpris: 198,00
    Pris ved køb af 1 stk.,158,40  DKK

Hvad er en digter? Spørger Kierkegaard i begyndelsen af Enten – Eller og svarer (med skarpsleben ironi): ”Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qualer i sit Hjerte, men hvis læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde det som skjøn Musik…”

En sådan sukkende og skrigende digter er Orfeus, men hvordan er hans læber da dannede? Det spørgsmål besvarer den græske myte overraskende præcist, idet den ikke blot fortæller om sangerens mislykkede forsøg på at bringe sin elskede Eurydike tilbage til de levendes land, men også om poesiens fortryllende magt, om sorgens magtesløshed, om forsagelsens perversion og om det poetisk-skabende begærs tvedelte anliggende: Bekræftelse og bejaelse – negation og destruktivitet. Mytens flertydige udsagn og komplekse form virker som en kraftig katalysator for den metapoetiske refleksion, der finder sted i den litteratur, som forholder sig til den.

Med dette udgangspunkt beskriver Hvad er en digter? tekstnært og med et sammenhængende litteraturhistorisk perspektiv, hvad der kommer ud af digterens sammenstød med myten fra Vergils Georgica over middelalderromancen Sir Orfeo, til Shakespeare, Milton og dén tyske romantik, og videre ind i modernitetens hjerte: Nerval, Rilke og Benn.

Bogens sigte er således på en gang både generelt og specifikt: Den sammenligner på den ene side forskellige konceptioner af Orfeusmyten i udvalgte tekster ud fra et kronologisk princip, hvormed forandringer i litteraturens behandling af myten forbindes med mentalitetshistoriske forandringer og den æstetikhistoriske udvikling. På den anden side viser bogen for det første, hvad der konkret siges i de specifikke litterære tekster, når de bliver metapoetiske i kraft af deres forhold til Orfeusmyten. For det andet søger den svar på, hvad der sker med mytens funktion i litteraturen, når mytens væsen er bestemt af uomgængelig ambivalens.

Hvad er en digter? Orfeus i litteraturen er en prisopgave, hvilken i 2002 blev belønnet med universitetets guldmedalje. Elisabeth Friis’ (f.1973) Ph.d. afhandling, der beskæftiger sig med Orfeusmytens fortolkninger i det 20. århundrede, er på nuværende tidspunkt under bedømmelse.

  • Forfatter:
    Elisabeth Friis
  • Titel:
    Hvad er en digter?
  • Undertitel:
    Orfeus i litteraturen
  • Udgivelsesår:
    2004
  • ISBN:
    87-7838-813-9
  • Serie:
  • Indbinding:
  • Sider:
    274
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
Varenr.: 1813