Militærhistorisk Netværk er en sammenslutning af militærhistorisk interesserede, der virker inden for det historiske forskningsområde, herunder på universiteter, museer, arkiver og biblioteker. Netværket har som formål at fremme dansk militærhistorisk virksomhed og at varetage kontakten mellem dansk og international militærhistorisk virksomhed.
Hvert nummer af Fra Krig og Fred indeholder 3-5 større artikler, der typisk formidler emneafgrænsede militærhistoriske forskningsresultater eller behandler forskningsstatus inden for et givet område. Artiklerne undergår peer-review ved to, for forfatteren ukendte, fagfæller.
Tidsskriftet udgives i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag.
Indhold i dette nummer:
Rasmus Dahlberg og Mette Volquartzen: Absolut sidste udvej. Ti temaer i historien om militærets rolle i håndhævelsen af den indre sikkerhed i Danmark
Iben Bjørnsson og Ulla Gerner: ”Man kan jo ikke gå og være bange hele tiden.” Forestillinger om (kold) krig blandt soldater på Stevnsfort
Peer Henrik Hansen: Krig, krudt og kugler for alle pengene?
Michael Clemmesen: Fra en nyreformeret russisk hærs invasionskrig
Steen Bornholdt Andersen: Out of the Trap. Soviet-German fighting between Vilnius and Kaunas, 7-14 July 1944