Eventyr fra Jylland er traditionelle danske folkeeventyr, når de er bedst. Eventyrene henvender sig i høj grad til alle eventyrelskere og til dem, der elsker den gode historie. I Vibeke Arndals nænsomme og ordrette overføring til nudansk egner de sig desuden fortrinligt til højtlæsning for de yngste årgange.
Pressen skrev:
"... Eventyrlig gave til samtiden. Med udsendelsen genopstår ægte folkelig visdom om nederlag og sejr - og det er pragtfuldt ..." Jydske Vestkysten
"... en FLOT bog er der via Odense kommet ud af det jyske. Erik Bøttzauws tegninger er både spændende og originale og klæder de store sider ..." Morgenavisen Jyllands-Posten