• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Danmarks Adels Aarbog

Facebook messenger
  • Kan købes 
  • 1-7 hverdage
  • Pris ved køb af 1 stk.,1.000,00  DKK

Siden 1884 har Danmarks Adels Aarbog ført læserne ajour med de danske adelsslægters personalhistoriske forhold. Ny og opdateret udgave markerer årbogens 125-års jubilæum med en række forbedringer.

Danmarks Adelsforening kan hvert tredje år præsentere en ny og opdateret udgave af sin årbog via bidrag fra talrige korrespondenter i de danske adelsslægter. Til den aktuelle udgave, der markerer et 125-års jubilæum, har omkring 600 korrespondenter bidraget – blandt disse en gruppe af unge, der har organiseret sig omkring det sociale netværk Facebook.

Resultatet, den 98. udgave af Danmarks Adels Aarbog, indeholder oversigter over i alt 189 danske adelsslægter, som præsenteres på brugervenlig og overskuelig vis. Også i denne udgave bringes nytegnede versioner af samtlige danske adelsslægters våbenskjolde i farver. Af nye tiltag kan desuden nævnes, at større slægter nu præsenteres ved grafiske oversigter, at der er foretaget en grundig revision af linjer og grene, og at indledningerne til hver slægt er blevet revideret og udvidet. Samlet set betyder dette, at slægtsforholdene nu fremtræder endnu klarere.

Hver udgave af årbogen giver en detaljeret gennemgang af et antal slægter. I årgang 2006-08 er det slægterne Vind og Marselis/Gyldenkrone, samt Dorrien, Teilman og Spend der beskrives indgående.

Danmarks Adels Aarbog 2006-08 er redigeret af Lars Bisgaard, lektor, ph.d. ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse ved Syddansk Universitet, og Mogens Kragsig Jensen, forskningsbibliotekar, cand. mag. ved Syddansk Universitetsbibliotek.

  • Udgiver:
    Redigeret af Mogens Kragsig Jensen og Lars Bisgaard
  • Titel:
    Danmarks Adels Aarbog
  • Undertitel:
    2006-2008
  • Udgivelsesår:
    2009
  • ISSN:
    0084-9561
  • Serie:
    Danmarks Adels Aarbog
  • Indbinding:
    indbundet
  • Antal sider:
    808
  • Illustrationsgrad:
    illustreret i farver
  • Sprog:
Varenr.: 2388