• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Af hensyn til konsekvenserne

Facebook messenger
  • Kan købes 
  • 1-7 hverdage
  • Normalpris: 300,00
    Pris ved køb af 1 stk.,240,00  DKK

”Umenneskelig vil man ikke være, og menneskelig tør man ikke være af hensyn til konsekvenserne”. Justitsminister K.K. Steinckes udtalelse fra 1937 illustrerer det dilemma, som den danske regering og dens embedsværk så sig konfronteret med, da Danmark efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev et mål for nogle få tusinde tyske flygtninge. På den ene side stod de humanitære forpligtelser til at yde asyl til forfulgte medmennesker og på den anden side de nationale interesser i at undgå en fremmedinvasion, der kunne skabe politisk og social uro og bringe antisemitisme med sig i sit kølvand.

Af hensyn til konsekvenserne undersøger på baggrund af et meget stort kildemateriale Rigspolitiets og Justitsministeriets sagsbehandling, som den udviklede sig inden for de rammer, som politikerne og lovgivningen afstak. Bogen følger udviklingen frem til slutningen af 1930’erne, hvor grænserne endegyldigt blev lukket for de jødiske flygtninge. Regeringens målsætning var at værne danskerne mod den umenneskelighed, som kendetegnede tidens totalitære regimer, men i forsøget på at forhindre, at Danmark blev løbet over ende, trængte den samme umenneskelighed alligevel ind over grænserne i form af en defensiv og ubarmhjertig flygtningepolitik. Her, som i andre lande, var det statsegoismen og ansvaret over for det nationale fællesskab der vandt over hensynet til ulykkelige og forfulgte mennesker.

Lone Rünitz (f. 1944) er historiker og ansat ved Dansk Institut for Internationale Studier, Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Hun er forfatter til Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940 (2000) og bidragyder til Hans Sode-Madsen (red.): I Hitler-Tysklands Skygge – Dramaet om de danske jøder 1933-1945 (2003).

  • Forfatter:
    Lone Rünitz
  • Titel:
    Af hensyn til konsekvenserne
  • Undertitel:
    Danmark og flygtningespørgsmålet 1933-1940
  • Udgivelsesår:
    2005
  • ISBN:
    87-7838-988-7
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 303
  • Indbinding:
  • Sider:
    580
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
Varenr.: 1988