• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Historiske fortællinger

  • Kan købes 
  • Leveringstid: 2-5 hverdage
  • Normalpris: 278,00
    Pris ved køb af 1 stk.,222,00  DKK

Sammenhængskraft, grundlæggende værdier, danskhed, anstændighed, ytringsfrihed, tolerance, menneskerettigheder – det er begreber som er genkommende i den offentlige debat. Og det er begreber der kan skifte betydning, alt efter hvem der udtaler dem. Karikaturkrisen og krigen i Irak er blot nogle af de mange eksempler. som aktualiserer vigtigheden af at forstå de forestillinger, der styrer vores handlinger og dermed også retningen for vores samfund. I en sådan forståelse indgår bevidstheden om historiske sammenhænge. Det er nødvendigt at beskæftige sig med historiske spørgsmål for at forstå, hvordan vi indgår i historien: at vi er formet af den og samtidig med til at forme den.

Der er da også stor interesse for historieformidling i dagens Danmark. Der udgives historiske romaner og historiske biografier, og der udgives faglitteratur, som reviderer forståelsen af historiske begivenheder. Inden for de seneste fire år er der blevet lanceret Litteraturkanon, Kulturkanon og Historiekanon, og senest er Demokratikanonen blevet tilføjet. Alt sammen led i en oprustning, der skal modvirke den såkaldte historieløshed, fragmentering og mangel på historisk viden, der samtidig er et emne i debatten. Vi skal vide, hvor vi kommer fra, og hvilke værdier der binder os sammen, lyder argumentationen.

Det sidste punkt af de 29 der udgør vigtige begivenheder og forløb på den såkaldte historiekanon er ’globaliseringen’. Det er samtidig netop det punkt, der udfordrer den traditionelle forståelse af det historiske. Det giver ikke længere mening at se historieformidlingen som et nationalt projekt. Dette kan opfattes som et tab og føre til oprustning i form af kanonlister. Men det kan også føre til fornyede overvejelser over, hvad man skal stille op med historieformidlingen.

Historiske fortællinger er et led i sådanne overvejelser. Bogens udgangspunkt er de moderne udfordringer i formidling af det historiske. Også udfordringer af teoretisk karakter. Bogen er dermed et forsøg på at indkredse vilkår, praksis og muligheder for det brede felt, der hedder historieformidling og litteratur.

Bogen er udgivet i samarbejde mellem Syddansk Universitetsforlag og Gyldendal som bind 7 i serien ”Nye historier om dansk litteratur”.

  • Forfatter:
    Karin Esmann Knudsen (red.)
  • Titel:
    Historiske fortællinger
  • Undertitel:
    Historieformidling og litteratur
  • Udgivelsesår:
    2008
  • ISBN:
    978-87-7674-313-0
  • Serie:
    Nye historier om Dansk Litteratur, bind 7
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    257
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
Varenr.: 2313