• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Introduktion til den adaptive tilgang

  • Ikke på lager 
  • Kan ikke leveres
  • Pris ved køb af 1 stk.,300,00  DKK

Udkommer i august.

Inden for samfundsforskningen har der længe været en udbredt tilbøjelighed til at opdele både metoder, teorier og paradigmer i en række adskilte kategorier eller firkantede ‘kasser’, der ofte præsenteres, som om de står i et modsætningsforhold til hinanden, og som hver især har deres egen indbyrdes uafhængige eksistensberettigelse. Hen over de seneste årtier har der imidlertid været et opbrud i denne type af opfattelse, og der tænkes i stigende grad på tværs af konventionelle opdelinger og modsætninger for at blive bedre i stand til at belyse, forklare og forstå den kompleksitet, som det moderne samfund og vores hverdagsliv i stigende grad fremviser.

Adaptiv teori – eller den adaptive tilgang, som den også betegnes – udgør ét af disse forsøg på at bevæge sig hinsides fastgroede forestillinger og fremstillinger med henblik på at skabe mere frugtbare, kreative og brobyggende måder at studere socialt liv på. Adaptiv teori er siden slutningen af 1990’erne løbende blevet udviklet af den engelske sociolog Derek Layder, og det er hans metodologiske tilgang – koblet til forfatterens egne mangeårige erfaringer med at undervise i og vejlede studerende om tilgangen – der er omdrejningspunktet for denne bog. Bogen giver en overordnet introduktion til adaptiv teori, hvor der både er fokus på de videnskabsteoretiske, teoretiske og metodologiske forudsætninger og på de mere praktiske og anvendelsesorienterede aspekter af den adaptive tilgang. Hermed tilbydes den første danske – og internationale – introduktionsbog til den adaptive tilgang, som kan finde anvendelse inden for metodeundervisningen på mellemlange og videregående uddannelser.

Bogens forfatter er Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Serien redigeres af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Institut for Sociologi & Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Serien henvender sig til alle, der har interesse i eller anvender metoder inden for social- og sundhedsvidenskaberne.

  • Forfatter:
    Michael Hviid Jacobsen
  • Titel:
    Introduktion til den adaptive tilgang
  • Undertitel:
    Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 9
  • Udgivelsesår:
    2025
  • ISBN:
    978-87-408-3625-7
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 668
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    269
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3625