• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Historie og verden – Stemmer fra Dansk Middelalder 3

  • Ikke på lager 
  • Udkommer efteråret 2026
  • Pris ved køb af 1 stk.,350,00  DKK

»Jeg hørte der boede en kæmpe mod nord
der ejede store kostbarheder.
Torkild, min raske tjener, sagde
han kendte vejen dertil.«

"Historie og verden" præsenterer fem tekster, der tegner et fascinerende portræt af middelalderens verdens billede: fra de danske konger i "Rimkrøniken" til den dramatiske "Belejring af Rhodos" og de eksotiske lande i "Mandevilles Rejse" og "Jon Præst". Gennem disse fortællinger inviteres læseren med på en rejse, hvor historiske fakta og forunderlige sagn smelter sammen. Det er en verden af krig og diplomati, men også en verden præget af dyb fascination af det ukendte.

Hvad tænkte danskerne i middelalderen? Hvad troede de på og hvad drømte de om? På biblioteker og i arkiver har der i århundreder gemt sig en litterær skat som hidtil har været forbeholdt forskere og særligt interesserede. Serien Stemmer fra Dansk Middelalder vækker nu fortidens ord til live. Takket være moderne oversættelser og informative introduktioner står en verden af gode historier, kloge overvejelser, sære sagn og betagende poesi klar med oplevelser og indsigter. Det er en enestående mulighed for at mærke sprogets rødder og opdage både dybe forskelle og slående ligheder mellem middelalderens og vores egne forestillinger om kærlighed, magt, tro og moral. Stemmer fra Dansk Middelalder udgives af Det Danske Sprog og Litteraturselskab og præsenterer 56 centrale tekster fra perioden ca. 1300-1515 fordelt på tre hovedtemaer: "Det høviske ideal" (bind 1-2), "Historie og verden" (bind 3) samt "Viden og tro" (bind 4-5).

Serien redigeres af Jonathan Adams (hovedredaktør), Maria Arvidsson, Simon Skovgaard Boeck, Caroline Høglund Valentin Boolsen og Peter Zeeberg. Illustrator: Simon Væth.

  • Forfatter:
    Jonathan Adams (red.)
  • Titel:
    Historie og verden
  • Undertitel:
    Stemmer fra Dansk Middelalder 3
  • Udgivelsesår:
    2026
  • ISBN:
    978-87-7533-075-1
  • Serie:
    Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Indbinding:
    Indbundet med smudsomslag
  • Sider:
    376
  • Illustrationsgrad:
    Illustreret
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3728