Strukturreformen er nok den mest indgribende reform i det kommunale selvstyre nogensinde. Reformen er fortsat under udvikling, så valgene til sammenlægningsrådene – og senere kommunalbestyrelserne – i de nye sammenlagte kommuner i november 2005 var kun ét skridt på en lang vej.

Mange så frem til disse valg med nogen betænkelighed, for hvad kunne det ikke føre til, når kommuner og kommunalpolitikere blev bragt sammen i hidtil ukendte og uprøvede kombinationer? Resultaterne var da også vidt forskellige. Nogle sammenlægninger var harmoniske, andre det stik modsatte. Nogle var udtryk for omfattende ændringer, mens andre kun medførte marginale tilpasninger.

Men kunne politikerne finde ud af at få sammenlagt eller, i det mindste, koordineret deres organisationer? Kunne de opstille kandidater, herunder især spidskandidater, uden at skabe nye konflikter? Og kunne vælgerne finde ud af de nye rammer og muligheder, når de stod i stemmeboksen? Sidst, men ikke mindst, hvordan kunne det ikke komme til at gå, når den kommende borgmester skulle udpeges?

Kampen om den nye kommune analyserer syv af de nye kommuner som grundlag for en samlet vurdering af, hvordan valget i 2005 forløb under disse nye forhold. På den baggrund etableres et solidt grundlag for at bedømme, hvad strukturreformen kom til at betyde for kommunalpolitik op til, under og umiddelbart efter valget i 2005. Bogen giver dermed et grundlag for at forstå baggrunden for, hvordan de nye kommunalbestyrelser kommer til at fungere.