• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Sociokognitiv litteraturanalyse bd. I-II

  • Kan købes 
  • Leveringstid: 2-5 hverdage
  • Normalpris: 398,00
    Pris ved køb af 1 stk.,300,00  DKK

Bind 1

I henved 150 år dannede skønlitteratur sammen med historie grundlaget for særlig de gymnasiale uddannelsers almendannelse. Det var her eleverne fik en indføring i den danske og europæiske kulturs grundværdier.

Men siden 2. verdenskrig er det grundlag smuldret. Læsning af skønlitteratur er blevet en beskæftigelse for de særligt interesserede. Der er derfor behov for en ny, bredere forståelse af hvad almen dannelse er. Den skal rumme både traditionelle og nye indsigter fra alle vidensområder: humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Litteraturen skal finde en ny plads i denne dannelsesopfattelse.

Litteratur er nødvendig fordi det at læse litteratur bl.a. er at leve sig ind i verdener som er forskellige fra ens egen. Disse verdener støder ind i hinanden og giver hinanden modstand. At søge nye erfaringer der sætter spørgsmålstegn ved ens egne kommer i stand ved kognitive og sociale processer som igen er afhængige af processer i hjernen og kroppen. Det er samspillet mellem disse komplekse kognitive, sociale og biologiske komponenter under litteraturlæsning bogen søger at give et indblik i.

Bind 2

Sociokognitive litteraturanalyser er analyser af læsninger. Formålet er at undersøge hvilke processer der ligger bag tekstanalyser og værkfortolkninger, ikke at fremsætte nye fortolkninger. Processerne er komplekse kombinationer af de kognitive, sociale og biologiske operationer som læsere, professionelle såvel som almindelige, foretager for at få mening i teksterne.

Ambitionen er at svare på to spørgsmål som har præget nyere litteraturteorier. Er det individuelle psykologiske eller sociale faktorer der er afgørende i meningsdannelsen? Og hvor findes meningen: i teksten eller i læserens respons på den? Svaret er at alle disse faktorer spiller en rolle, og at det er samspillet mellem dem det er relevant at undersøge.

Teksterne der læses stammer fra nogle af de danske forfatterskaber som optræder i de gymnasiale uddannelsers kanonlister, suppleret med tekster der giver yderligere perspektiver, kønsmæssigt, historisk og internationalt. Læsninger fra gængse litteraturhistorier, monografier og artikler underkastes selv analyser der anvender de sociokognitive begreber som er præsteret i bind 1.

  • Forfatter:
    Peter Kaspersen
  • Titel:
    Sociokognitiv litteraturanalyse
  • Undertitel:
    En indføring
  • Udgivelsesår:
    2024
  • ISBN:
    978-87-408-3488-8
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in Literature vol. 77
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    456 + 307
  • Illustrationsgrad:
    Ikke illustreret
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3488