Denne bog handler om en fascinerende periode i psykologiens historie ved Københavns Universitet. Perioden kendetegnes ved flere milepæle, som belyses:
• filosoffen Harald Høffdings internationalt udbredte bog Psykologi i Omrids fra 1882 samt hans teori om genkendelse
• Alfred Lehmanns oprettelse af Det Psykofysiske Laboratorium, et af verdens ældste, og hans omfattende forskning om sanserne, følelser og det paranormale
• Edgar Rubins klassiske undersøgelser om synsoplevede figurer, kendetegnet ved den berømte Rubins vase.
Bogen fremhæver dansk psykologis relation til internationale retninger i psykologien, heriblandt Høffdings og Lehmanns forhold til den store psykologiske pioner i USA, William James, samt Rubins ambivalente tilknytning til gestaltpsykologien.
Tidens psykologiundervisning behandles, og bogen nævner også nogle af de studerendes tragiske skæbner. Bogen slutter med et kapitel om den tiende internationale kongres i psykologi i København i 1932.
Jörgen L. Pind er professor emeritus i psykologi ved Islands Universitet.
