• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Østnordisk filologi

Facebook messenger
  • Kan købes 
  • Leveringstid: 1-5 hverdage
  • Pris ved køb af 1 stk.,150,00  DKK

Denne bog er udgivet som open access (OA):

Hent bogen som ePub-fil ved at klikke her.

En e-bogslæser kan hentes her.


I Østnordisk filologi - nu og i fremtiden finder man diskussionsoplæg og artikler skrevet af nitten af tidens mest markante forskere inden for den østnordiske filologi. Udover at redegøre for fagets nuværende status og drøfte dets fremtid, afspejler bogen den brede vifte af arbejder og aktiviteter, som foregår for tiden, og illustrerer, hvordan faget er i gang med at udvikle og forny sig.

I kapitlet Perspektiver kan man læse fem etablerede forskeres overvejelser og refleksioner over den østnordiske filologi; de giver stof til eftertanke i form af brugbare pejlemærker og gode råd til yngre forskere. De fem artikler i afsnittet Østnordisk filologi - hvordan og hvorfor? omhandler fagets historie, udbredelse, læremidler samt metodiske udviklinger. Afsnittet Håndskriftstudier indeholder tre artikler, der beskæftiger sig med et antal svenske håndskrifter (som bl.a. indeholder Birgittas åbenbaringer, allegorisk digtning og lovtekster). De fem artikler samlet i det sidste afsnit, Tekster og kulturhistorie, omhandler emner som latinsk-svensk sprogblanding, udviklingen af den senmiddelalderlige litteratur, sammenhængen mellem materiel og skriftlig kultur, oversættelse samt tekst- og håndskriftstransmission til Norden sydfra.

Bogen er den første publikation udgivet af Selskab for Østnordisk Filologi, stiftet i Uppsala i 2013.

  • Forfatter:
    Jonathan Adams (red.)
  • Titel:
    Østnordisk filologi
  • Undertitel:
    Nu og i fremtiden
  • Udgivelsesår:
    2015
  • ISBN:
    978-87-7674-868-5
  • Serie:
    UJDS nr. 587
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    244
  • Illustrationsgrad:
    Illustreret i farver
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2868