Med sine syv hæfter retter Mediedansk sig mod alle praktiske sprogbrugere i den danske medieverden og mod alle studerende og lærere, der vil blive bedre til dansk sprog. Serien består af følgende hæfter: 1. Vellyden - om den gode lyddannelse og om talens musik 2. Ordvalget - om at finde dét og de rigtige ord 3. Artiklen - giver et overblik over genrerne i avisen og deres forskellige funktioner. 4. Haderen - om de klicheer og floskler, som professionelle skal undgå 5. Sprogbilledet - om metaforerne og sammenligningerne - billedskabende sprog. 6. Kropssproget - om det helt fundamentale: at skabe vellykkede punktummer og perioder, og om verberne, de vigtigste ord af dem alle. 7. Sætningen - om gode sætninger og hvordan vi skaber dem. 8. Godt Dansk - Alle 7 hæfter sammenredigeret. Fremstillingen hviler på indsigter fra moderne radio-, tv- og bladpraksis og på mange års erfaring med formidling, forskning og undervisning. De fire forfattere er: Ebbe Grunwald, mag.art. - forfatter til Journalistens sprog o.a.; lektor ved Institut for Journalistik, Syddansk Universitet i Odense. Ole Meisner, journalist og sprogprismodtager; mangeårig medarbejder ved Radioavisen, intern sprogkonsulent ved DR Nyheder (Radio- og TV-avisen). Peder Skyum-Nielsen, dr.phil. og ph.d. - forfatter til "Godt dansk", "Fyndord" o.a.; professor ved Institut for Journalistik, Syddansk Universitet. Johan Borghäll, lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Kropsdramatiklærer ved Skuespillerskolen på Odense Teater. Serien Mediedansk redigeres af Peder Skyum-Nielsen og udgives af DR Multimedie og Syddansk Universitetsforlag. |