Samfundet anvender mange ressourcer til anbringelse af børn og unge uden for eget hjem, uden at der findes nogen stærk dokumentation af effekterne af disse interventioner. På den baggrund er det vanskeligt at vurdere, om den praksis, der er på området, faktisk hjælper de berørte børn bedst muligt; med andre ord, om pengene er givet godt ud, eller om de kunne have været brugt mere hensigtsmæssigt. Tilsvarende er vores kendskab til årsagssammenhængen mellem bestemte baggrundskarakteristika hos det enkelte barn og barnets risiko for at blive anbragt begrænset. Alt sammen hæmmer det bestræbelserne på at gribe forebyggende ind på et tidligt tidspunkt i barnets liv.
Med udgangspunkt i de danske registerdata forsøger denne bog at afdække betydningen af udvalgte baggrundskarakteristika hos barnet for risikoen for at blive anbragt i løbet af opvæksten. Konkret analyseres betydningen af lav fødselsvægt og af at have en far i fængsel.
Ved analyserne af effekterne fokuseres bl.a. på anbringelser i plejefamilier som et alternativ til en anbringelse på en institution: Hvad giver de bedste resultater i forhold til barnets videre liv? Det undersøges også, hvilken betydning varigheden af anbringelserne har for det tidlige voksenliv, samt om slægtsanbringelser mindsker risikoen for, at anbringelsen bryder sammen og afsluttes før planlagt.
Endvidere søger bogen at belyse et enkelt, men væsentligt as-pekt af, hvad der sker med de familier, der berøres af en anbringelse: Hvilken betydning har dette for faderens deltagelse på arbejdsmarkedet?
Bogens indledende kapitler gennemgår udgiftsudviklingen på området samt udviklingen i anbringelsesrisikoen over tid.
Bidragydere: Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark, Bjarne Madsen og Christopher Wildeman.
