• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Når enden er god ...

Facebook messenger
  • Kan købes 
  • Leveringstid: 1-5 hverdage
  • Normalpris: 398,00
    Pris ved køb af 1 stk.,318,00  DKK

Mange mener, at hæmorider er den hyppigste sygdom i verden, og der er gennem tiderne skrevet umådeligt meget om dem og de andre problemer i anus. Her er et par eksempler:

- Hæmorider er gudernes straf for et syndigt liv

- Blødning fra hæmorider er gavnlig

- Hæmorideblødning hos mænd svarer til menstruation hos kvinder

- Hæmorider kan bløde en liter om dagen

- Man kan få hæmorider af at sidde på hullede stolesæder og onanere

- Man kan behandle hæmorider med radium eller ved at spise sort peber

Det tror de fleste nok ikke på - i dag! Men historien indeholder talrige eksempler på lignende påstande og en endnu længere række af ofte ganske opfindsomme forslag til behandling. Og de lærde er fortsat uenige.

Bogen indledes med en introduktion til emnet, så også ikke-specialister kan følge med. Derefter gennemgås den medicinske litteratur fra hele verden og fra de første skriftlige vidnesbyrd til i dag. Den sidste del handler om, hvordan emnet er behandlet i skrifter fra forskellige trosretninger, både religiøse og terapeutiske, hvordan en række berømte personer har været plaget af disse sygdomme, og hvorledes anus har optrådt i forskellige kunstarter.

Teksten suppleres med fyldige citater, mange illustrationer og en omfattende litteraturliste og henvender sig således både til den fagligt orienterede læser og til den, som er mere interesseret i kulturhistorien.

Forfatteren, professor emer., dr.med. Claus Fenger, var i mange år en af verdens førende autoriteter på dette områdes patologi. Kapitlet om udviklingen i de sidste hundrede år er skrevet i samarbejde med professor, dr.med. Niels Qvist, som er specialist i den kirurgiske behandling af disse sygdomme.

Pressen skrev bl.a.:

»et mesterværk ... både anal og genial ... fuldkommen overdådigt illustreret«.

⋆ ⋆ ⋆ ⋆ ⋆ ⋆ Berlingske.

»Med skæv og tør humor balancerer professor emeritus Claus Fenger mellem alvoren og komikken i forhold til sit emne. En historisk gennemgang af de sygdomme, der rammer anus«.

♥ ♥ ♥ ♥ Politiken.

  • Forfatter:
    Claus Fenger
  • Titel:
    Når enden er god ...
  • Undertitel:
    Historien om anus, hæmoriderne og andet dernedefra
  • Udgivelsesår:
    2017
  • ISBN:
    978-87-7674-953-8
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 534
  • Indbinding:
    Halvbind
  • Sider:
    457
  • Illustrationsgrad:
    Rigt illustreret i farver
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2953