Medicin uden grænser skildrer Statens Serums Instituts samarbejde med tyskerne under besættelsen. Bogen belyser det måske mest vidtgående eksempel på samarbejdspolitik i praksis og stiller spørgsmålstegn ved, hvor langt Danmark – og de danske forskere – var villige til at gå.

Medicin uden grænser er succeshistorien om et lille statsligt institut, der i mellemkrigstiden udviklede sig til at blive et internationalt anerkendt forskningscenter. Prisen var, at Statens Serums Institut gennem 1930’erne blev dybt afhængige af udenlandske samarbejdspartnere, og det er derfor også historien om, hvorfor instituttet den 9. april 1940 så beredvilligt betrådte den tyske stil. Og derpå aldrig så sig tilbage.

Medicin uden grænser søger at afdække Statens Serums Institut ageren i perioden 1940-45. Det er historien om, hvordan ledelsen og den danske stat både under og efter besættelsen skjulte samarbejdets eksistens. Og om hvordan de centrale arkiver efter besættelsen forsvandt.