Hvor kom velfærdsstaten fra? Hvorfor ser den ud, som den gør? Det er vigtige spørgsmål for dem, der vil have en dybere forståelse af den danske velfærdsmodel. I Frem mod socialhjælpsstaten fortælles historien om den første moderne socialpolitiske lovgivning i Danmark, som så dagens lys i 1890’erne. Først trækkes de lange linjer tilbage til den før-velfærdsstatslige regulering af tiggere, hjemløse, forældreløse m.v., der havde en rudimentær og tilfældig karakter. I den sidste halvdel af 1800-tallet begyndte imidlertid – i kølvandet på industrialisering, urbanisering og modernisering – en international diskussion om ”det sociale spørgsmål”. Diskussionen blev forstærket af den demokratisering, der gradvis satte sig igennem i en række lande.

Det førte til en begyndende udskillelse af forskellige befolkningsgrupper fra fattiglovtidens enhedsforsørgelse. Alderdomsforsørgelsen så dagens lys i 1891 fulgt af en revideret fattiglov. De fulgtes i 1892 af loven om sygekasser, der sikrede de syge. I 1898 fik vi den første udgave af en ulykkesforsikringslov. Baggrunden for disse love, de politiske processer og debatter, lovenes konkrete udformning og idemæssige baggrund analyseres detaljeret. Det er historien om et politisk system og sociale eksperter, som skal træffe beslutninger på et nyt område. Det rejser dybt principielle spørgsmål om forsikring kontra forsørgelse, om værdighedsbetingelser, om skøn over for ret, om hvem der skal betale, og hvem der skal have – grundlæggende ideologiske spørgsmål som både dengang og i dag er centrale for både kritikere og forsvarere af velfærdsstaten.

Frem mod socialhjælpsstaten er det første af i alt seks bind i værket Dansk Velfærdshistorie. De følgende fem bind bærer titlerne Mellem skøn og ret (1900-1933), Velfærdsstaten i støbeskeen (1933-1956), Velfærdsstatens storhedstid (1956-1973), Velfærdsstat i tidehverv (1973-1993) og Hvor glider vi hen? (1993-2010).

Det samlede projekt er finansieret af Carlsbergfondet.

Anmeldelser:

Læs Jes Stein Pedersens anmeldelse i Politiken.

Læs Mogens Rüdigers anmeldelse i Berlingske Tidende.

Læs historie-onlines anmeldelse.