ForsideKurvForretningsbetingelserOm forlagetKontakt
Nyheder

Spar 20 %

Ved online-køb giver vi 20 % rabat på en lang række bøger. Undtaget er bøger, der i forvejen er på tilbud, samt lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodika og visse kommissionstitler.

Gratis fragt

Ved køb over 1000 kr. er fragten gratis (gælder alle adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne).

Da dyden gik amok
Seksualitet, køn og kærlighed i dansk film 1910-1980
 
Forfatter:
Søren Birkvad
Titel:
Da dyden gik amok
Seksualitet, køn og kærlighed i dansk film 1910-1980
Udgivelsesår:
2020
ISBN:
978-87-408-3255-6
Varenr.: 3255
Sprog:
Dansk
Sider:
782
Illustrationsgrad:
Rigt illustreret
Indbinding:
Indbundet
Serie:
University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 585
 Ikke på lager 
Pris 1 stk.:    398,00  DKK 

Udkommer 1. september.

»Søren Birkvad nytænker den danske filmhistorie med et suverænt overblik. Seksualitetshistorie og kønsdebat, højkultur og lavkultur, Dirch Passer, Malmros og Leth – vi kommer rundt om det hele. Bogen er baseret på et omfattende forskningsarbejde, men er samtidig formidlet med forbilledlig klarhed. Den er velfortalt, skarpsindig og underholdende. Et værk for et stort kulturelt interesseret publikum.«

- Peter Schepelern.

Danskerne betragter ofte sig selv som et udvalgt folk, når det gælder frisindet. Intet sted er denne idé tydeligere end i den danske filmskat. Umiddelbart ligner den danske filmhistorie en fortælling om frisindets fremkomst: fra stumfilmtidens frivole melodramer over sexkomedierne og de tabunedbrydende ungdomsfilm i 70’erne til de nutidige grænseoverskridelser af Lars von Trier. Da dyden gik amok peger på det ensidige og lettere selvforelskede i denne selvforståelse. Også på filmens område har der gennem tiden udspillet sig en kulturkamp mellem dem, som har dyrket den moderne dyd – frisindet, der frigør mennesket fra samfundets snærende bånd – og dem, som har syntes, at dyden gik amok. De konservative anfægtelser på seksualitetens og kønsidentitetens vegne gennemstrømmer ikke alene de nostalgiske Morten Korch-film eller værkerne af selverklærede dissidenter som Knud Leif Thomsen. De dukker også op, hvor man mindst venter det: i 60’ernes kulturradikale filmkunst, i 70’ernes pseudo-frigjorte sengekantsfilm eller i den latente moralisme bag Lars von Triers vilde sexfascination.

Temaet om dyden, der gik amok, udgør det bærende element i bogens bredt anlagte filmkrønike. Hovedvægten ligger på perioden fra det forrige århundredeskifte til og med den seksuelle revolution i 1960’erne og 70’erne, men fremstillingen rummer samtidig klare implikationer for vor tids filmkultur, køns- og kulturdebat. Ved at gå i dybden med de individuelle film i lyset af de store kultur- og mentalitetshistoriske udviklingstræk tydeliggør bogen, at vore almene idéer om seksualitet, køn og kærlighed er til stadig forhandling.

Søren Birkvad er professor i film- og medievidenskab ved Inland Norway University of Applied Sciences i Norge. Han er cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet 1985 og dr.phil. i filmvidenskab fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim 2009. Han har siden 1978 udfoldet et faglitterært forfatterskab på dansk, norsk og engelsk med hovedvægt på mediedokumentarismens problematik samt film- og kulturhistoriske emner, herunder dansk og skandinavisk film og litteratur. På Syddansk Universitetsforlag har han tidligere udgivet Den klassiske dokumentarfilm. Fra offervilje til offermentalitet i genrens hovedværker 1930-1960 (2014) og Verden er leth. Jørgen Leths film og forfatterskab (1992).


Relaterede titler:
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt: 0,00 DKK
Betalingsmetoder

Foranstaltninger i forbindelse med virus-epidemien

Syddansk Universitetsforlags medarbejdere arbejder hjemmefra, og forlagets kontorer holder således lukket - indtil videre frem til 14. april. Vi besvarer henvendelser helt som vanligt, men på grund af den fysiske nedlukning bliver indkommende bogbestillinger desværre ekspederet med en lille forsinkelse i øjeblikket. Vi beder om forståelse for dette.

Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M  |  CVR: 10451728

E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6550 1740

Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20