ForsideKurvForretningsbetingelserOm forlagetKontaktB2B
Nyheder

Spar 20 %

Ved online-køb giver vi 20 % rabat på en lang række bøger. Undtaget er bøger, der i forvejen er på tilbud, samt lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodika og visse kommissionstitler.

Gratis fragt

Ved køb over 1000 kr. er fragten gratis (gælder alle adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne).

Æbelholt Klosters Brevbog
Med dansk oversættelse, indledninger og noter
 
Æbelholt Klosters Brevbog
Forfatter:
Finn E. Kramer, Ivan Boserup, Bent Christensen, Bent Jørgensen, Chr. G. Tortzen, Susanne Vogt
Titel:
Æbelholt Klosters Brevbog
Med dansk oversættelse, indledninger og noter
Udgivelsesår:
2013
ISBN:
978-87-7533-022-5
Sprog:
Dansk
Sider:
591
Illustrationsgrad:
Rigt illustreret i farver
Indbinding:
Indbundet
Serie:
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
 Kan bestilles 
Pris 1 stk.:    350,00  DKK 

  

Æbelholt Kloster blev grundlagt af abbed Vilhelm i årene omkring 1175 efter en særlig gave fra biskop Absalon og udviklede sig i løbet af de næste århundreder til et af de største danske klostre. Foruden et mægtigt bygningskompleks vest for Hillerød med kirke, hospital og landbrugsbygninger ejede klostret store dele af det frugtbare vestlige Nordsjælland.

Omkring 1450 besluttede klostret at samle de dokumenter, der kunne bevise klostrets ejendomsret til klostergodset. De ældste stammede fra selve grundlæggelsen, men mange var kommet til i tidens løb, og håndskriftet kom til at indeholde 138 'breve' eller dokumenter på latin og middelalderdansk, som alle fortæller om klostrets ejerforhold, hvordan godset var kommet til klostret, og ikke mindst, hvad det årlige udbytte var.

Mange velhavende nordsjællændere skænkede gårde og jord til klostret og fik som modydelse læst sjælemesser 'til evig tid' for sig selv og deres familie i klosterkirken. Dokumenterne giver derfor et helt unikt billede af det middelalderlige Nordsjælland med navne på dets indbyggere, byer og gårde, værdien af jorden og mange andre oplysninger, som kun brevbogen har gemt for eftertiden.

Hvad enten man interesserer sig for Danmarkshistorie, kirkehistorie eller Nordsjællands lokalhistorie, er Æbelholt Klosters Brevbog en enestående kilde. Bogen udgives hermed for første gang i sin helhed og med originaltekst og nudansk oversættelse side om side. Desuden giver indledningen en grundig indføring i klostrets og håndskriftets historie, og en række registre gør det let at finde rundt i de mange navne og steder. Bogen er rigt illustreret med billeder af håndskriftet og af Æbelholt Kloster, som det ser ud efter de omfattende arkæologiske udgravninger.

Udgaven er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Det Kongelige Bibliotek og Folkemuseet i Hillerød.

Æbelholt Klosters Brevbog udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og forhandles i kommission af Syddansk Universitetsforlag.


Relaterede titler:
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt: 0,00 DKK
Betalingsmetoder

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:

Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M  |  CVR: 10451728

E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6550 1740

Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20