Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Rigelig kapital og anskaffelse af nyeste teknologi er ingen garanti for virksomheders succes. Træ og visioner illustrerer med to virksomhedshistorier, at en klar virksomhedsstrategi og ledere med tætte netværk og vilje til at satse på markedsføring også historisk var nødvendige forudsætninger for succes. Det forstod den standsbevidste godsejer grev Frijs ikke, men det gjorde til gengæld de to håndværkerbrødre og senere fabrikanter, Andreas & Severin Jensen, der med stor succes fremstillede møbler, som opfyldte kravene til skønhed og det gode liv, defineret af fremtrædende lærerkræfter knyttet til Kunstakademiet.
De to virksomhedshistorier rokker samtidig ved den nationale selvforståelse, at dansk industrialisering og modernisering i 1800-tallet alene skal ses i nøje samspil med landbruget. I de hastigt voksende byer fandtes et stigende antal købestærke forbrugere. De var forudsætningen for en succesrig dansk kunstindustri og møbelindustri, som brødrene Jensen var en del af, og som siden med anvendelse af en ganske anden stil stod bag en stor eksport af møbler markedsført som Danish Modern.
Kristoffer Jensen er historiker og museumsinspektør på Danmarks Industrimuseum og ph.d.-stipendiat ved Center for Industri- og Erhvervshistorie. Kristoffer Jensen har beskæftiget sig med den horsensianske industrialisering og arbejder i sit igangværende ph.d.-forløb med strategi og strategiskift i danske industrivirksomheder.
Kirsten Rykind-Eriksen blev indretningsarkitekt 1965 og mag.art. i europæisk etnologi 1990. Har arbejdet på Nationalmuseet, Nyere Tid med borgerlig kultur og er siden 1998 museumsinspektør ved Vejle Museum. Har studeret kunstindustri og sølvvarefabrikation og beskæftiget sig med fabriksundersøgelser og tidlig landlig industri som andelsmejerier. Arbejder for tiden med husflids- og sløjdbevægelsen.
Per Boje er historiker og professor ved Syddansk Universitet og leder af Center for Industri- og Erhvervshistorie. Har publiceret om overvejende dansk erhvervshistorie, socialhistorie og økonomiske historie, senest med særligt henblik på industriens ledere og ledelse samt på multinational virksomhed. Arbejder på en generel dansk erhvervshistorie.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20