Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Bogen demonstrerer gennem analyser af tre forskellige sagprosatekster en sproglig analysemetode til en meget præcis afdækning af værdier – eller evaluering - i tekster. Metoden tager sproget alvorligt ved at analysere og fortolke på grundlag af teksters sproglige udformning. Det forudsættes her, at tekstforfattere altid vil forsøge at udtrykke betydninger så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til tekstformålet. Derfor foretager de nogle sproglige valg der resulterer i helt bestemte formuleringer, som modtagerne formodes at kunne afkode. Det er en funktionel måde at anskue sproget og dets brug på.
Nogle af betydningerne i tekster går på teksternes værdier, men værdier er ikke altid udtrykt klart og direkte. Der er for eksempel masser af værdier i lærebøger, der ellers ofte opfattes som neutrale og ”tørre”. Hertil kommer at forskellige tekstgenrer traditionelt benytter meget forskellige former for værdisætning; læserbrevsgenren er kendetegnet ved at udtrykke stærke holdninger til moral og grad af normalitet, mens personlige beretninger ofte giver direkte udtryk for følelser og oplevelser. Analysemetoden giver redskaber til en sprogligt funderet afdækning af dette, bl.a. ved at tydeliggøre brugen af andre kilder til evalueringen. Mest enkelt når de nævnes direkte, men den fremanalyserer også bagvedliggende tankegange og holdninger – altså uden direkte henvisning til kilder – og afslører således enigheder og uenigheder som er mere implicit udtrykt.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20