Døden er et emne, der altid har stået højt på den filosofiske dagsorden. Men ejendommeligt nok er det mest centrale del-emne - spørgsmålet om, hvad der faktisk sker med sjælen eller bevidstheden efter døden (den såkaldte transcendente dødsproblematik) - nærmest tabubelagt inden for nutidens fagfilosofi. I denne bog hævdes det, at ’det transcendente problem om døden’ ikke kan afvises som et muligt tema for rationel diskussion. Denne opfattelse bygger på en række argumenter for eksistensen af en sjælesubstans i form af et elementært ’ontologisk jeg’, hvis rent 1.personlige værensform udelukker, at det kan reduceres til fx neurobiologiske processer.

Sjælen og dødens væsentligste anliggende er at belyse sjælelivets særegne autonome værens-status i forhold til den fysiske virkelighed. Forfatteren mener herved at kunne fastslå, at den gamle lære om sjælens naturlige udødelighed hverken er ren overtro eller en teologisk specialitet, men er et forståeligt synspunkt, som står sig lige så godt i lyset af rationel argumentation som den ’tilintetgørelseslære’, der favoriseres af den moderne materialistiske tidsånd.

Erich Klawonn (f.1942) er professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Har offentliggjort artikler om sjæl-legeme-problemet, personlig identitet, bevidsthedens ontologi, tidsbegrebet, moralfilosofi og forholdet mellem erkendelse og virkelighed. Disputats: Jeg’ets ontologi – en afhandling om subjektivitet, bevidsthed og personlig identitet. Bidrag til diskussion om disputatsen i D. Favrholdt (red.). En kritisk belysning af Jeg’ets Ontologi - en debatbog om E. Klawonns doktorafhandling. Præsentation af moralfilosofiske synspunkter i: Udkast til en teori om moralens grundlag (1996). En indføring i sjæl-legeme-problemet i: Sjæl-legeme-problemet. Positioner og argumenter (2001).