ForsideKurvForretningsbetingelserOm forlagetKontakt
Nyheder

Spar 20 %

Ved online-køb giver vi 20 % rabat på en lang række bøger. Undtaget er bøger, der i forvejen er på tilbud, samt lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodika og visse kommissionstitler.

Gratis fragt

Ved køb over 1000 kr. er fragten gratis (gælder alle adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne).

Politica 41. årgang nr. 2
Bureaukratisering
 
Udgiver:
Politica
Titel:
Politica 41. årgang nr. 2
Bureaukratisering
Udgivelsesår:
2009
ISSN:
0105-0710
Varenr.: POL09:02
Sprog:
Dansk
Antal sider:
ca. 100
Illustrationsgrad:
Illustreret
Indbinding:
Hæftet
Serie:
politica. Tidsskrift for politisk videnskab
 Kan bestilles 
Pris 1 stk.:    125,00  DKK 

  

Bureaukratisering: Godt, skidt eller et nødvendigt onde?

Den nuværende regering (som andre regeringer før den) har lanceret en afbureaukratiseringskampagne. Det skal være lettere at være dansker. ’Snærende regler og stive systemer’ skal fjernes. Det kan de fleste blive enige om. På den anden side, når noget går galt i den offentlige sektor – når kødkontrollen svigter, eller når børn udsættes for pædofili i børnehaver eller skoler - kræver befolkningen og politikerne flere regler og mere kontrol. Vores forhold til bureaukratisering er med andre ord dobbelttydigt. Formålet med temanummeret er at gå i dybden med bureaukratisering: Hvad er det egentlig for noget? Er der kommet mere af det? Og hvordan virker det rent faktisk – er det alt i alt godt eller skidt, eller et nødvendigt onde? Eller er der ligefrem en skjult dagsorden bag bureaukratiseringen?

Bureaukratisering bruges ofte som et politisk skældsord for vækst i regler og offentlige hierarkiske organisationer, der skaber ineffektivitet, ufleksibilitet og mangel på lydhørhed overfor politikere og borgere. Afbureaukratisering ses tilsvarende som et entydigt positivt begreb. Mads Leth Jakobsen diskuterer i temanummerets første artikel, om bureaukratisering altid er af det onde, og om afbureaukratisering ikke også kan have negative effekter. Denne artikel giver en grundig behandling af, hvad vi forstår ved bureaukratisering og afbureaukratisering, ligesom vi diskuterer årsagerne til bureaukratisering i Danmark.

I temanummerets anden artikel undersøger Mads Leth Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen, om det danske samfund er blevet mere bureaukratisk. Er der sket en omfattende bureaukratisering i form af både flere og mere indgribende regler? Hvis det er tilfældet, hvorfor er det så sket? Fører bureaukratisering eksempelvis til yderligere bureaukratisering, og giver medieopmærksomhed på et givent område øget bureaukratisering? Artiklen giver både et overblik over bureaukratisering af det danske samfund og dykker ned i de specielle forhold på eksempelvis folkeskoleområdet.

Staten blander sig mere og mere i regioner og kommuners forvaltning af sundhedsområdet, og Anne Heeager undersøger de nye sundhedsaftaler som eksempel på dette. Analysen af sundhedsaftalerne som bureaukratiseringsfænomen argumenterer for, at interessemodsætningerne mellem parterne er afgørende for, om sundhedsaftalerne løser snitflademodsætningerne på sundhedsområdet.

Mange reformer ser på overfladen ud til blot at medføre mere papirarbejde og flere overflødige regler. Artiklen af Martin Bækgaard, Thomas Frank og Søren Serritzlew peger på, at der bag tilsyneladende kuldsejlede organisatoriske reformer kan gemme sig en skjult dagsorden. Mange reformer bruges måske som løftestang til at forfølge sideformål, der ikke nødvendigvis følger logisk af reformen.

Bureaukratisering kan også have positive effekter ved eksempelvis at øge produktiviteten og retssikkerheden eller ved at forbedre beslutningsgrundlaget. To artikler koncentrerer sig om bureaukratiseringens effekter. Det gælder dels Vibeke Lehmann Nielsens og Thomas Pallesens undersøgelse af virkningen af procesreguleringen af indsatsen overfor børn og unge og dels Jesper Wittrups artikel om domstolsområdet, hvor det undersøges, om domstolsreformen er udtryk for køligt overblik frem for kolde hænder.

Endelig indeholder nummeret en artikel af Jørn Loftager, som diskuterer, hvad der kendetegner god statskundskab.

Temanummeret er redigeret af Lotte Bøgh Andersen, Jens Blom-Hansen og Søren Serritzlew.



Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt: 0,00 DKK
Betalingsmetoder

Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M  |  CVR: 10451728

E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6550 1740

Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20