ForsideKurvForretningsbetingelserOm forlagetKontakt
Nyheder

Spar 20 %

Ved online-køb giver vi 20 % rabat på en lang række bøger. Undtaget er bøger, der i forvejen er på tilbud, samt lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodika og visse kommissionstitler.

Gratis fragt

Ved køb over 1000 kr. er fragten gratis (gælder alle adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne).

Politica 41. årgang nr. 1
Kollektive handlingsproblemer og deres løsninger
 
Udgiver:
Politica
Titel:
Politica 41. årgang nr. 1
Kollektive handlingsproblemer og deres løsninger
Udgivelsesår:
2009
ISSN:
0105-0710
Varenr.: POL09:01
Sprog:
Dansk
Antal sider:
ca. 100
Illustrationsgrad:
Illustreret
Indbinding:
Hæftet
Serie:
politica. Tidsskrift for politisk videnskab
 Kan bestilles 
Pris 1 stk.:    125,00  DKK 

  

Kollektive handlingsproblemer og deres løsninger

Politik handler i sin kerne om at løse og håndtere problemer, som ikke kan løses individuelt og frivilligt – det være sig på markedet eller i civilsamfundet. Udfordringen består i, at få individer og grupper til at støtte kollektive løsninger, som ikke umiddelbart er i deres egen kortsigtede interesse. Teoretisk er udfordringerne enorme, men i praksis håndteres og løses de på mange kreative måder. De rette institutionelle rammer kan både begrænse og befordre kollektiv handlen; beslutnings-processens organisering kan også spille en rolle; og forskellige politiske strategier kan bidrage til, at kollektive handlingsdilemmaer undgås eller i hvert tilfælde håndteres.

Mogens Kamp Justesen analyserer i Politiske dilemmaer og det institutionelle fundament for økonomisk udvikling ca. 100 landes evne til at etablere sikre ejendomsrettigheder, som er afgørende for at skabe investeringer og økonomisk vækst. Økonomisk vækst og velstand er et kollektivt gode for et samfund, men på individuelt niveau vil mange være interesseret i selektiv beskyttelse af deres egne rettigheder og privilegier. Artiklen viser, at størrelsen af den politiske koalition, der står bag regeringen, og til dels antallet af veto-aktører i det politiske system, har en afgørende betydning for landes evne til at etablere og håndhæve universelle ejendomsrettigheder.

Giuliano Bonoli og Patrick Emmeneggers fastslår i Hvorfor er flexicurity mulig i Sverige, men ikke i Italien?, at et fleksibelt arbejdsmarked kombineret med lempelig adgang til høje arbejdsløshedsdagpenge og aktiv arbejdsmarkedspolitik er en effektiv beskæftigelsesstrategi. Arbejdsmarkedets parter har nok forskellige interesser, men flexicurity kan forene de konfliktende målsætninger. Artiklens fokus er, hvor let virksomheder kan hyre og fyre. Flexicurity er mere udbredt i Sverige end i Italien. Forklaringen er, at flexicurity-strategien har svære betingelser i Sydeuropa på grund af manglende social tillid mellem arbejdsmarkedets parter og staten, og fordi arbejdsmarkedsregulering traditionelt har været en væsentlig del af den sociale sikring.

Michael Baggesen Klitgaard og Christilla Roederer-Rynnings undersøger i Kapitalismens variationer og EU’s østudvidelse, hvordan Danmark, Sverige og Storbritannien reagerer på EU’s østudvidelse, der giver kollektive fordele ved at skabe et større marked, men udsætter de gamle EU-lande for konkurrence, som kan ramme individuelt. Ifølge teorien om koordinerede og liberale markedsøkonomier, skulle Danmark og Sverige på grund af parternes inddragelse i den politiske proces indføre forhindringer for arbejdskraftens mobilitet, mens Storbritannien skulle acceptere uhindret adgang. Resultatet og processen i Danmark og Sverige passer ikke med teorien, der har for lidt blik for politiske forholds betydning. Især Dansk Folkeparti var med til at blokere for en åbning til det danske arbejds-marked; Sverige har ikke et tilsvarende parti.

Asbjørn Sonne Nørgaard og Robert Klemmensens tager i Hvorfor stemmer oppositionen for regeringens lovforslag? udgangspunkt i, at oppositionen som oftest har interesse i at stemme imod regeringens lovforslag. Ved at inddrage interesse-organisationer i lovforberedelsen eller ved at give oppositionen indflydelse gennem forlig kan en regering gøre det svært for oppositionen at forfølge sin umiddelbare interesse. Selektive forlig kan måske også bruges til at splitte oppositionen. Analysen af 586 love i perioden 1958-1999 viser, at borgerlige regeringer kun kan købe oppositionens støtte ved at inddrage interesseorganisationer i lovforberedelsen, mens socialdemokratiske regeringer kun kan købe borgerlig støtte ved at indgå parlamentariske forlig. Borgerlige oppositioner står til gengæld sammen, når de indgår forlig med socialdemokratiske regeringer. Det gør venstrefløjen ikke, når den er i opposition.

Temanummeret er redigeret af Asbjørn Sonne Nørgaard og Robert Klemme



Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt: 0,00 DKK
Betalingsmetoder

Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M  |  CVR: 10451728

E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6550 1740

Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20