ForsideKurvForretningsbetingelserOm forlagetKontakt
Nyheder

Spar 20 %

Ved online-køb giver vi 20 % rabat på en lang række bøger. Undtaget er bøger, der i forvejen er på tilbud, samt lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodika og visse kommissionstitler.

Gratis fragt

Ved køb over 1000 kr. er fragten gratis (gælder alle adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne).

Politica 40. årgang nr. 4
Statsdannelse
 
Udgiver:
Politica
Titel:
Politica 40. årgang nr. 4
Statsdannelse
Udgivelsesår:
2008
ISSN:
0105-0710
Varenr.: POL08:04
Sprog:
Dansk
Antal sider:
ca. 100
Illustrationsgrad:
Illustreret
Indbinding:
Hæftet
Serie:
politica. Tidsskrift for politisk videnskab
 Kan bestilles 
Pris 1 stk.:    125,00  DKK 

  

Statsdannelse

Nyt temanummer af Politica redigeret af Svend-Erik Skaaning

Det nyeste nummer af Politica fokuserer på territorial- og nationalstatens fremvækst, udvikling og styrke. Staten har siden 1600-tallet været omdrejningspunktet for politisk magt og handling i Vesteuropa og har efterfølgende bredt sig til resten af verden som den mest almindelige organisationsform. Den har dog manifesteret sig i forskellige afspejlinger over tid og sted, idet der har eksisteret – og fortsætter med at eksistere – forskellige statstyper, som adskiller sig fra hinanden i deres oprindelse og udvikling med hensyn til omfang, funktioner og effektivitet.

Temanummeret indledes med en artikel af Jacob Alsted, som leverer en kritisk diskussion til en række af de mest vægtige værker, der har forsøgt at forklare den vesteuropæiske statsudvikling. Alsted viser, at der er stor enighed om, at byernes indflydelse og mellemstatslig konkurrence i form af krig og truslen om krig har spillet afgørende roller, men mener, at de fremherskende forklaringer bør suppleres med et begrebsapparat baseret på kollektiv psykologi. Derefter følger fire artikler, der behandler statens fremvækst og udvikling i henholdsvis middelalderens italienske republikker, Vesteuropa, Norden og i den tredje verden.
Først viser Jørgen Møller, at Firenze i 13-1400-tallet formåede at omsætte økonomisk vækst til en forholdsvis konstitutionel styreform og et velfungerende statsapparat. Baggrunden for den gunstige udvikling var, at magthaverne af militære årsager havde behov for beskatning og offentlig låntagning, hvilket medførte markante indrømmelser over for borgerne i form af rettigheder. Dernæst retter Gorm Harste fokus mod den retlige rationalisering, som er en underbelyst del af statsdannelse i det tidlige, moderne Europa. I sin analyse af fremvæksten af magtdelte retsstater i Frankrig og Preussen underbygger han, at læringsprocesser havde en stor indflydelse på transitionen. Efterfølgende viser Uffe Østergård, at Danmark, Sverige og Norge fulgte forskellige veje mod deres status som uafhængige nationer og stater. Neutraliseringen af Skandinavien henfører han til forandringer i stormagtspolitikken, der begyndte i det 18. århundrede, mens regionens fælles identitet spores tilbage til det 19. århundrede. I temanummeret sidste artikel undersøger Svend-Erik Skaaning, om truslen om krig har haft en positiv effekt på statens etableringsgrad og effektivitet i tidligere europæiske kolonier, som det historisk set var tilfældet i Europa. Analysen afviser, at der eksisterer en sammenhæng pga. ændringer i den internationale kontekst. Derimod antyder resultaterne, at europæisk indvandring og overensstemmelse mellem prækoloniale og postkoloniale institutioner har haft en positiv virkning på begge områder.



Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt: 0,00 DKK
Betalingsmetoder

Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M  |  CVR: 10451728

E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6550 1740

Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20