• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Odensebogen 2014

Facebook messenger
  • Kan købes 
  • Leveringstid: 1-5 hverdage
  • Normalpris: 198,00
    Pris ved køb af 1 stk.,158,00  DKK

Odensebogen er Odense Kommunes byhistoriske årbog. Den rummer hvert år næsten 200 sider om byen og dens indbyggeres historie, nogenlunde ligeligt fordelt på erindringer af ældre odenseanere, historiske artikler og masser af billedstof. Årbøgerne rummer fortrinsvis stof om de sidste 125-150 år - siden byen blev industrialiseret, og siden fotografiet blev almindeligt.

I dette års udgave:

Kurt Ard var i efterkrigsårene en af Danmarks kendteste tegnere, og hans tegninger prydede ofte forsiden på Familie Journalen. Som barn besøgte han jævnligt familien i Odense, og Odensebogen bringer i år hans fortælling om besøgene.

En anden af datidens kendte odenseanere var cykelstjernen Palle Lykke; en af hans hjælpere fortæller om rejselivet rundt til de europæiske seksdagsbaner.

Det er i år 25 år siden, at TV 2/Fyn gik i luften. Den første direktør fortæller om årene i Fyns Forsamlingshus, og Ugeavisen er i centrum for en anden erindring.

En opvækst som pige blandt byens brede arbejderbefolkning er beskrevet i to barndomsfortællinger.

De sidste besættelsesår var kaotiske, og da dansk politi blev taget i 1944, blev der hurtigt stablet et kommunalt vagtværn på benene.

Soldaterhjemmet Dannevirke, odenseansk modelteater og forfatteren Martin Andersen Nexøs møde med Odense Friskole er omdrejningspunkt for andre af bogens artikler.

Endelig viser årets billedkavalkade lidt om Skibhuskvarterets forvandling fra land til by.

Bidragydere: Kurt Ard, Johnny Wøllekær, Bente Krarup Jørgensen, Erik Hansen, Hans Chr. Johansen, Nis Nygaard Jørgensen, Jette Steen, Aage Rosholm, Kurt Rasmussen, Bo Frimodt, Ebbe Larsen, Karin Ramskov Andersen

  • Forfatter:
    Byhistorisk Udvalg (udg.)
  • Titel:
    Odensebogen 2014
  • Undertitel:
  • Udgivelsesår:
    2013
  • ISBN:
    978-87-90113-54-4
  • Serie:
    Odensebogen
  • Indbinding:
    Indbundet
  • Sider:
    ca. 200
  • Illustrationsgrad:
    Rigt illustreret i farver
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2787