Dette tobindsværk giver en grundig og veldoku­menteret beskrivelse af udviklingen i matematikundervisningen i 1900-tallet. Men faget beskrives også som et socialt og kulturelt fænomen i det danske samfund. Gennem skønlitteraturen kastes et sidelys på matematikundervisningen og matematik­læreren, som sjældent afsløres i de officielle kilder. I skolen skiftede faget rolle fra ”forstan­dens slibesten” til at blive et værktøj for samfundsborgeren, samtidig med at matematik blev et fag for alle i den enhedsskole, der blev etableret skridt for skridt.

I 1900-tallet kom matematik til at præge samfundet men omvendt kom enhedsskolen og den store søgning til gymnasiet til at præge skolefaget matematik. Her stod de klassiske dyder som bevisførelse og bogstavregning svagere mod slutningen af århundredet, mens ny teknologi og nye holdninger til faget skulle sætte nye generationer i stand til at håndtere mere virkelighedsnære matematiske problemstillinger.

Bind I ”Grundlæggende regning og matematik” behandler først og fremmest udviklingen i grund­skolen, herunder den mellem- og realskole der fandtes frem til 1958, hhv. 1975. Historien om semi­nariernes uddannelse af matematiklærere er integreret i denne fremstilling. Desuden omhandler bin­det regning og matematik på de tekniske skoler i forbindelse med lærlinge- og erhvervsuddan­nelser samt de nyere arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og almen voksenuddannelse (AVU).

Bind II ”Gymnasial og videregående matematik” behandler først gymnasial matematik. Gymnasiet blev etableret ved Almenskoleloven fra 1903, og i sidste halvdel af århundredet blev der oprettet flere gymnasiale uddannelser med store islæt af matematik: højere handelseksamen (hhx), en teknisk orienteret ungdomsuddannelse (htx) samt højere forberedelseseksamen (hf).  Fremstillingen er suppleret med skønlitterære sidelys.  

Endelig følger en beretning om matematikundervisningen på universiteter og højere læreanstalter.