Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Selvom mange klassiske litterære tekster er oversat til et moderne, tilgængeligt dansk, er de ofte vanskelige at gå til. Nok findes der adskillige introduktioner til litterær læsning på dansk, men de klassiske tekster kan sjældent gribes an på samme måde som de moderne.
Lyre og bog er en indføring i læsning af de klassiske tekster. Den er baseret på moderne teori, men åbner for læsning på de gamle teksters egne præmisser. Bogen prøver forskellige moderne litteratur- og sprogvidenskabelige tilgange af, og den inddrager teoretikere som Roman Jakobson og Gérard Genette og kommer bl.a. omkring nykritik, strukturalisme og postmodernisme. De tekster, der analyseres, er danske oversættelser af forskellige klassiske litterære tekster, men alle tekster er gengivet både på dansk og på originalsproget.
Bogen henvender sig først og fremmest til studerende på de klassiske litteraturfag, latin, græsk og oldtidskundskab. Men også studerende på de moderne litteraturfag vil kunne have stor glæde af Lyre og bog, da den antikke litteratur til stadighed er en vigtig inspirationskilde for forfattere verden over.
Minna Skafte Jensen (f. 1937) er professor emeritus ved Center for Græsk-Romerske Studier, Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om især Homer. Hendes primære forskningsområde er det tidlige græske epos og dansk latinpoesi efter reformationen.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20