• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Litteratur og begær (3 bind)

Facebook messenger
  • Kan købes 
  • Leveringstid: 1-5 hverdage
  • Normalpris: 802,00
    Pris ved køb af 1 stk.,499,00  DKK

Alle tre bind i Jørgen Dines Johansens serie Litteratur og begær:

Bind 1, Litteratur og begær (2003), rummer ti studier i dansk og norsk 1800-tals litteratur. Tilsammen tegner de et billede af udviklingen fra romantikken over romantismen og den kritiske idealisme til realismen og naturalismen. Fra Ingemann og H.C. Andersen over Aarestrup og Paludan-Müller til J.P. Jacobsen, Amalie Skram og Herman Bang, inden der sluttes med dansk dekadences hovedværk, Johannes V. Jensens Kongens Fald.

Bind 2, Ind i natten (2004), omhandler den sidste fase i Ibsens digtning. De fire sidste skuespil, Bygmester Solness, Lille Eyolf, John Gabriel Borkman og Når vi døde vågner, er her analyseret i hvert sit kapitel. Til disse analyser lægger sig to kapitler, der dels omhandler scenebilleder og handlingsstruktur, dels eksistentielle temaer og konflikter i denne sidste del af forfatterskabet.

Bind 3, Litteratur og intersubjektivitet (2007), argumenterer for, at det ikke er muligt at reducere et så komplekst fænomen som litteratur til et forskningsobjekt, der kan beskrives gennem en enkelt teori. I stedet foreslås en trefoldig tilnærmelse til den: en semiotisk (herunder en lingvistisk), en psykologisk og en diskursmæssig. Præmissen er, at det kun er gennem en kompleks tilgang til litteraturen, at dens egen kompleksitet kan fremstilles.

  • Forfatter:
    Jørgen Dines Johansen
  • Titel:
    Litteratur og begær
  • Undertitel:
    Alle 3 bind i serien
  • Udgivelsesår:
    2003, 2004, 2007
  • ISBN:
  • Serie:
    Litteratur og begær
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    341, 150, 595
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2231