Jens Steen Sehested levede samtidig med Kingo og Leonora Christina, men er i dag glemt uden for snævre faglige kredse. Af sine samtidige var han imidlertid værdsat som en fremtrædende barokpoet. I sin levetid fik han trykt omkring 20 digte, dobbelt så mange henlå utrykte ved hans død. Hans poetiske sprog er originalt – det er hans erklærede mål at skabe et kunstnerisk sprog, der kan løfte den danske litteratur op på internationalt niveau. Hans emnevalg er i usædvanlig grad koncentreret om kroppens behov og funktioner: Sjældent er sex skildret så festligt, sult så nagende, uhumskheder så ulækkert som i hans digte. Den krasse realisme indebærer, at det er den jævne hverdagsvirkelighed, han foretrækker at digte om. Ikke desto mindre behersker han en bred vifte af genrer: Ydmyge bønner til kongen, pompøse ærevers, moraliserende læredigte, frivole elskovsviser og en drøjt humoristisk skildring af kvindernes dyder og laster.

Jens Steen Sehesteds digtning er i to bind. Bind 1 indeholder Sehesteds digte, samt melodiudsættelser og en musikhistorisk indledning ved Niels Martin Jensen. I bind 2 findes fyldige kommentarer til digtene, foruden en udførlig indledning om forfatteren og hans værk. Udgaven inkluderer en cd med otte Sehested-viser fra udgivelsen, indspillet af Adam Riis (tenor) og Lars Ulrik Mortensen (cembalo) i Garnisons Kirke, København, den 16. september 2011.

Jens Steen Sehesteds digtning bd. 1-2 udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og forhandles i kommission af Syddansk Universitetsforlag.