Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Rockwool Fonden udpegede i 2007 forskning i temaet ”Familier og børn” som et af fondens fire vigtigste forskningsområder. Gennem ny forskning baseret på en omfattende indsamling og bearbejdning af interview- og registerdata ønskede Fonden at tegne et billede af familiernes og børnenes levevilkår i bred forstand.
Nu fremlægges de første resultater fra dette forskningsfelt i form af en analyse af danske børns økonomiske opvækstvilkår, idet ”økonomiske” forstås både som den ressourceanvendelse, der ligger i forbruget, og den ressourceanvendelse, der ligger i forældrenes tidsanvendelse på deres børn.
Bogen besvarer typer af spørgsmål som: Hvor meget koster det at have børn? Bruger rige og travle forældre flere penge, men færre timer på deres børn end mindre velstående forældre? Er der forskelle i forældrenes tids- og pengeforbrug på drenge og piger? Hvordan har udviklingen i tidsanvendelsen og forbruget været over de seneste 20 år?
Bogen formidler på denne måde den indtil i dag mest omfattende beskrivelse af, hvilke økonomiske forhold danske børn vokser op under. Samtidig foretages en række internationale sammenligninger for at give et indtryk af, om danske børns opvækstvilkår adskiller sig fra vilkårene i andre lande: Er uligheden i forældrenes omsorg overfor deres børn eksempelvis større eller mindre i Danmark end i en række andre vestlige lande?
Samlet set får læseren via dette arbejde et detaljeret og nuanceret billede af to helt afgørende aspekter af børns vilkår i danske familier: Forældrenes opmærksomhed i form af tid og penge.
Jens Bonke (f. 1948) er cand.polit., ph.d. Siden 2007 ansat som seniorforsker i Rockwool Fondens Forskningsenhed med forskning i familier og børn som arbejdsområde. Som programleder på Socialforskningsinstituttet var Jens Bonke ansvarlig for forskning i familier og fordeling af velfærd og gennemførte bl.a. undersøgelser om familiers og børns tidsanvendelse og forbrug. Han har været visiting professor på flere udenlandske universiteter og har publiceret bøger såvel som artikler i internationale tidsskrifter indenfor området ”Family Economics”.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20