Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Siden 1993, hvor folkeskolen kom til at sortere under kommunerne, har kodeordene for skolens daglige virke været kvalitet, udvikling eller ligefrem: kvalitetsudvikling. På trods af de store ord har udviklingen givet anledning til en form for vilkårlighed i den overordnede ledelse af folkeskolen, hvilket har medført en forvirring, der i sidste ende kommer både elever og lærere til skade. Folkeskolen – et pædagogisk forhold er et sagligt bud på, hvorfor pædagogik er vigtigere end politik – og hvorfor forholdet mellem lærer og elev er vigtigere end alt andet.
Folkeskolen – et pædagogisk forhold er ikke blot en skolemands diagnose på systemets problemer, bogen giver også flere løsninger på, hvordan folkeskolen igen kan komme til at virke til gavn for det samfund, som den er en del af. Forfatteren anbefaler indførelse af en rekonstruktiv pædagogik, der bl.a. lægger hovedvægten på faglighed, fordybelse og i det hele taget vilkår, der sikrer både elever og lærere den fornødne arbejdsro i det daglige. På en sjældent forfriskende måde vil bogen rykke ved folkeskolen, og givetvis også vække debat og modsigelse.
John Kåre Bjørnson er folkeskolelærer, cand.pæd. og skoleinspektør på Birket centralskole i Ravnsborg.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20