Siden 1993, hvor folkeskolen kom til at sortere under kommunerne, har kodeordene for skolens daglige virke været kvalitet, udvikling eller ligefrem: kvalitetsudvikling. På trods af de store ord har udviklingen givet anledning til en form for vilkårlighed i den overordnede ledelse af folkeskolen, hvilket har medført en forvirring, der i sidste ende kommer både elever og lærere til skade. Folkeskolen – et pædagogisk forhold er et sagligt bud på, hvorfor pædagogik er vigtigere end politik – og hvorfor forholdet mellem lærer og elev er vigtigere end alt andet.

Folkeskolen – et pædagogisk forhold er ikke blot en skolemands diagnose på systemets problemer, bogen giver også flere løsninger på, hvordan folkeskolen igen kan komme til at virke til gavn for det samfund, som den er en del af. Forfatteren anbefaler indførelse af en rekonstruktiv pædagogik, der bl.a. lægger hovedvægten på faglighed, fordybelse og i det hele taget vilkår, der sikrer både elever og lærere den fornødne arbejdsro i det daglige. På en sjældent forfriskende måde vil bogen rykke ved folkeskolen, og givetvis også vække debat og modsigelse.

John Kåre Bjørnson er folkeskolelærer, cand.pæd. og skoleinspektør på Birket centralskole i Ravnsborg.