Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Fodbold har de seneste årtier oplevet en renæssance og fremstår i dag som indbegrebet af globaliseringen. Over en milliard mennesker spiller fodbold, og i en verden hvor flere og flere fasttømrede grænser og værdier forsvinder, er fodbold en samlede faktor.
Fodbold – en kort verdenshistorie er den første af sin slags om emnet på dansk. Bogen anlægger en bred kulturhistorisk vinkel og beskriver sportens oprindelse fra ilde set folkesport i England, over udviklingen af de første professionelle ligaer sidst i 1800-tallet til mellemkrigstidens første internationale mesterskaber og den allerede dengang synlige sammenblanding af sport og politik.
Fodbold – en kort verdenshistorie skildrer desuden, hvordan fodbold blev en tidlig katalysator for globalisering, samt hvordan sporten efter 2. Verdenskrig udviklede sig til at blive en af de mest lukrative forretninger overhovedet. Samtidig tages læseren med til alle verdensmesterskaber og møder de største profiler.
Bogen følger som et parallelt spor udviklingen i Danmark, hvor vi ved spillets grundlæggelse var blandt verdens bedste, men hvor fodboldledernes selvforståelse og rigide holdning i amatørspørgsmål længe var en begrænsende faktor.
Fodbold – en kort kritisk verdenshistorie er bogen for alle, som vil et spadestik dybere end fjernsynets flotte iscenesættelse, men som stadig bærer en kærlighed til spillet.
Jørn Hansen er idrætshistoriker med et langt forfatterskab bag sig, senest Ringene samles (2004) om den olympiske bevægelses historie.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20