I 1970 blev 14 moderne amter skabt. Gennem de efterfølgende 36 år udgjorde de det regionale niveau i den danske offentlige sektor. De varetog centrale opgaver som sygehuse, miljø, gymnasier, veje, kultur og særforsorgen. Opgaver der netop var placeret på det regionale niveau, da de krævede et større befolkningsgrundlag. Som konsekvens heraf blev de opfattet som fjerne, og kendskabet til amterne, deres opgaver og de valgte politikere var begrænset. Kritikken af amterne udeblev da heller ikke. Samtidig med amternes oprettelse i 1970 hørtes de første røster om amternes nedlæggelse, og i 1989 præsenterede daværende statsminister Poul Schlüter nedlæggelse af amterne som de Konservatives officielle politik. På trods af, at dårlige sager som eksempelvis ventelister til sygehuse klæbede sig til amterne, var borgerne overordnet tilfredse med ydelserne, de modtog fra amterne. Amterne løste mange opgaver med succes, med andre havde de mindre held. En ting er dog sikker, i perioden mellem de to kommunalreformer spillede amterne en helt central rolle i den offentlige sektor og det regionale demokrati.

Der er således god grund til at se nærmere på amterne og deres historie. Denne bog giver svar på følgende spørgsmål. Hvad er et amt? Hvordan blev de moderne amter skabt? Hvilke opgaver varetog amterne, og hvordan udviklede disse opgaver sig? Hvad kendetegnede politik og det politiske spil i amterne? Hvilken rolle spillede Amtsrådsforeningen? Hvordan var samspillet med staten og kommunerne? Hvad karakteriserede amternes internationale relationer? Hvordan var amternes image? Hvordan gik det til, at amterne blev nedlagt? Og endelig, var amterne en overset succes?