Fra tid til anden må udenlandske klassikere genoversættes, fordi den sproglige udvikling har gjort en tidligere oversættelse støvet og forældet. Dette gør sig også gældende med Charles Dickens' store roman Bleak House. Romanen er på næsten 900 sider og er en kæmpeopgave for en oversætter. Det svære er at gengive Dickens' sprog, da han ofte udfordrer sproget og indimellem går lige til grænsen af, hvad det kan bære.
Bleak House blev første gang oversat til dansk i 1852-53 af L. Moltke. I 1976 udkom en nyoversættelse af Eva Hemmer Hansen. I Dickens på dansk undersøger Knud Sørensen forskelle og ligheder mellem de to oversættelser, og der er store forskelle. Udover at udviklingen i det danske sprog afspejles i oversættelserne, er det også tydeligt, at de to oversættere har valgt to vidt forskellige indgangsvinkler til oversættelsen af romanen. L. Moltke holder sig meget tæt op ad den engelske version, mens Eva Hemmer Hansen er meget mere fri i sin oversættelse. Dickens på dansk belyser endvidere, hvordan Dickens' tekst ofte får afsmittende virkning på oversætternes ordforråd, syntaks og stil.
