Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Hvor den kolde krig i den internationale optik tegner sig som en klar konflikt mellem to systemer, må billedet på hjemmefronten males med flere nuancer. Den kolde krig var andet og mere end regeringschefers tophemmelige forhandlinger, og under alle de storpolitiske spørgsmål med internationale kriser og militære trusselsbilleder, lå hverdagen med de almindelige politiske spørgsmål, sportsbegivenheder, spillefilm, rock’n’roll, andre kulturelle tilbud og meget mere.
Den kolde krig på hjemmefronten behandler netop denne mere upåagtede side af den kolde krig og tilbyder dermed nye vinkler på periodens Danmarkshistorie. Bogens bidrag fokuserer på, hvordan den kolde krig kom til udtryk og blev oplevet på nogle af den kolde krigs mange hjemmefronter. Bogen behandler blandt andet danske film, der på flere måder var præget af den internationale situation, begejstringen (eller afskyen) da rock´n roll kom til Danmark i 1956, militære trusselsbilleder og pressens behandling af den amerikanske senator McCarthys jagt på kommunister.
Den kolde krig på hjemmefronten er forsynet med en fyldig indledning, der tegner den bredere historiske sammenhæng, som de enkelte artikler skal læses i, samt en afslutning, hvor redaktørerne diskuterer, hvordan man bør forstå den kolde krigs historie på hjemmefronten i lyset af bogens bidrag. Det er bogens overordnede tese, at fokuseringen på hjemmefronten skærper blikket for både sammenhængene og bruddene mellem den store historie og den lille.
Bogens redaktører, Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen, er begge historikere og underviser i det 20. århundredes historie ved Syddansk Universitet i Odense.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20