Bjørn Poulsen var sammen med Thorkild Bjørnvig den første redaktør af Heretica og en central skikkelse i efterkrigstidens litterære og kulturelle liv. Hans claim to fame hviler på hans vid, hans ubestridte kritiske evne, filosofiske begavelse og søvngængeragtigt sikre æstetiske dømmekraft, som han udfoldede i et samarbejde med nogle af sin egen og en følgende generations lyrikere og forfattere. Det hviler især på de to bøger Omkring Elfenbenstårnet og Ideernes Krise i Åndsliv og Politik, som ramte centrale problemer i den offentlige debat.

Bjørn Poulsens væsentligste indsats faldt inden for idetænkningen og ideologikritikken, og han var en af de første, der gjorde idehistorien til en selvstændig akademisk disciplin. Alene det burde give ham en mere fremskudt position end den plads i skyggen, som den litterære institution hidtil har anvist ham.