ForsideKurvForretningsbetingelserOm forlagetKontakt
Nyheder

Spar 20 %

Ved online-køb giver vi 20 % rabat på en lang række bøger. Undtaget er bøger, der i forvejen er på tilbud, samt lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodika og visse kommissionstitler.

Gratis fragt

Ved køb over 1000 kr. er fragten gratis (gælder alle adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne).

Besættelsestidens økonomiske og erhvervsmæssige forhold
Studier i de økonomiske relationer mellem Danmark og Tyskland 1940-1945
 
Besættelsestidens økonomiske og erhvervsmæssige forhold
Forfatter:
Ole Brandenborg Jensen
Titel:
Besættelsestidens økonomiske og erhvervsmæssige forhold
Studier i de økonomiske relationer mellem Danmark og Tyskland 1940-1945
Udgivelsesår:
ISBN:
87-7674-009-9
Sprog:
Sider:
449
Illustrationsgrad:
illustreret
Indbinding:
indbundet
Serie:
University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 309
 Ikke på lager 
Pris 1 stk.:  278,00)   222,40  DKK 

Besættelsestidens økonomiske og erhvervsmæssige forhold giver helt ny indsigt i de nazistiske bestræbelser på at infiltrere dansk erhvervsliv. Det dokumenteres, at jødiske erhvervs-drivende betalte en meget høj pris for opretholdelsen af den danske regerings formelle suverænitet over landets indre anliggender, og første del indeholder desuden en redegørelse for de vigtigste sider af den økonomiske kollaboration samt en analyse af et hidtil overset emne, nemlig den tyske kapitals skjulte, ulovlige indtrængen i det danske samfund, der blev hjulpet godt på vej af danske partnere og stråmænd.

I anden del gøres der udførligt rede for det officielle – og nødvendige – økonomiske samarbejde med særligt henblik på at konkretisere, hvilken betydning dette samarbejde havde for opretholdelsen af den danske befolknings levestandard og for Tysklands evne til at føre en langvarig krig. Det påvises, at opførelsen af de tyske befæstningsanlæg var en langt større trussel mod det danske samfunds økonomiske strukturer, end man hidtil har antaget, og det dokumenteres, at Danmarks eksport af landbrugs- og fiskeriprodukter var af ganske underordnet betydning for den tyske befolknings samlede ernærings-tilstand.

Betegnelsen af Danmarks som ”Hitlers spisekammer” er dermed en myte, og i bestræbelserne på at forklare mytens opståen, påviser forfatteren, at lederen af besættelsesstyret, Werner Best, medvirkede kraftigt til mytedannelsen for at styrke sin egen position i Danmark.

Besættelsestidens økonomiske og erhvervsmæssige forhold bygger på et stort, upubliceret kildemateriale i danske og tyske arkiver, og bogen er en af de få samlede fremstillinger af de økonomiske relationer mellem Danmark og Tyskland i perioden 1940-1945.

Ole Brandenborg Jensen (f. 1951) er mag. art. og ph.d. i historie. Efter 12 år som lektor i idrætshistorie på Danmarks Trænerskole arbejder han nu freelance som underviser og forfatter.


Relaterede titler:
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt: 0,00 DKK
Betalingsmetoder

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:

Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M  |  CVR: 10451728

E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6550 1740

Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20