Ved online-køb gives 20 % rabat på bøger. Rabatten fratrækkes priserne på hjemmesiden og kan ses, når bøgerne er lagt i kurven.Bemærk venligst, at der ikke gives rabat på bøger, der i forvejen er på tilbud, og heller ikke på lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodica og visse kommissionstitler. Se listen over alle bøger med online-rabat ved at klikke her.Køb for over kr. 500,- udløser desuden gratis forsendelse, når bøgerne sendes til en adresse i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Den atheniensiske digter, Aristofanes, opbyggede i sine komedier et grotesk univers, der havde slet skjulte ligheder med det athenske samfund omkring år 400 f.kr. Her finder man et mylder af fiktive og faktuelle personer fra samtiden, og bl.a. optræder filosoffen Sokrates. Desuden tages en række politiske emner så som korruption, Athens krig mod Sparta, demokratiets svagheder mm. under kærlig og ikke mindst sarkastisk behandling.
Aristofanes’ sprog er direkte og opfindsomt – undertiden endda af stor poetisk skønhed. Samfundssatiren krydres med vittigheder af stor variation fra sublim underfundighed til obskøn plathed og med sin veloplagte fordanskning lader Kai Møller Nielsen denne underholdende komedieverden genopstå lyslevende for danske læseres øjne.
Med nærværende udgivelse afsluttes Kai Møllers Nielsens årelange projekt: at fordanske Aristofanes’ samlede komedier. I serien er tidligere udkommet Aristofanes: Fire Komedier (Syddansk Universitetsforlag 2000) og Aristofanes: Kavaleriet, Skyerne, Lysistrate (Syddansk Universitetsforlag 2005). Herved foreligger den første fuldstændige oversættelse af Aristofanes’ komedier til dansk.
Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:
Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M | CVR: 10451728
E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6615 7999
Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20