Det var billedvæversken Arachne fra Hypaepa i Lilleasien der udfordrede håndværkets gudinde, Athene, til en vævekamp. Det måtte ende galt: Arachnes arbejde var lige så perfekt som Athenes, og gudindens reaktion var at flænge sin konkurrents billeder itu og forvandle Arachne til en edderkop: fra nu af kunne hun kun spinde tråde, men ikke skabe billeder.

I Metamorfosers 6. sang fortæller Ovid om de to billedvæverskers motiver. På Athenes væv fremtræder Athens Akropolis og de olympiske guder: “Blandt to gange seks Olympiske guder troner ærværdigt Jupiter selv.” Arachnes billeder skildrer Ovid i en katalogagtig opremsning af de fremragende kvinder i Argos som blev gjort gravide af Zeus. Mange af navnene er de samme som Zeus selv opregner i Iliadens 14. sang som opvarmning til ‘det hellige bryllup’. Bogens analyse af Ovids tekst flytter fokus fra det personlige ægteskabelige forhold mellem Zeus og Hera ved at anlægge et religionshistorisk og magtpolitisk syn på det såkaldte ‘Leporellokatalog’. Arachne-figuren er hos Ovid knyttet til byen Hypaepa ved Tmolosbjerget i Lilleasien. Hos Pausanias møder vi navnet igen: på bjerget Arachneion vest for Epidaurus ofrede befolkningen i tørkeperioder til Hera og Zeus.

“Amphitryon fuerit, cum te, Tirynthia, cepit.” - “… og som Amphítryon lå hos Tiryns’ dronning Alkmene.”