ForsideKurvForretningsbetingelserOm forlagetKontakt
Nyheder

Spar 20 %

Ved online-køb giver vi 20 % rabat på en lang række bøger. Undtaget er bøger, der i forvejen er på tilbud, samt lærebøger, e-bøger, tidsskrifter, periodika og visse kommissionstitler.

Gratis fragt

Ved køb over 1000 kr. er fragten gratis (gælder alle adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne).

13 Reformer af den danske velfærdsstat
 
13 Reformer af den danske velfærdsstat
Forfatter:
Red. af Jørn Henrik Petersen & Klaus Petersen
Titel:
13 Reformer af den danske velfærdsstat
Udgivelsesår:
2005
ISBN:
87-7674-012-9
Sprog:
Sider:
240
Illustrationsgrad:
Indbinding:
Serie:
University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 300
 Ikke på lager 
Pris 1 stk.:  198,00)   158,40  DKK 

I en reformtid kan det være godt at kende sin fortid. Regeringens velfærdskommission barsler med sin betænkning til efteråret, og da formodes et langstrakt politisk uvejr og et ditto reformarbejde at bryde løs. Set i et historisk perspektiv har velfærdsstaten dog vist sig mere stabil end de skiftende politiske sindsstemninger, og skal man forstå dens udvikling, er de mange velfærdsreformer et godt sted af begynde.

I denne bog har en række politologer, økonomer og historikere sat 13 udvalgte reformer fra velfærdsstatens allertidligste dage og op til i dag under lup. Blandt de emner, som berøres, er efterløn, pensionspolitik, indførelsen af fri abort samt arbejdsmarkedsreformer.

Bogens samlede pointe er, at reformerne ikke er kommet af sig selv, men derimod er et resultat af ideologiske interesser, politiske spilfægterier og det konkret mulige forhandlingsresultatet i en given situation. Her spiller både historien, de aktuelle sammenhænge og ikke mindst forventninger til fremtiden en afgørende rolle. Det gælder både for det 20. og for det 21. århundrede.

I reformprocessen støder forandringslyst ofte brutalt sammen med etablerede interesser og traditioner. Så reformerne er ikke kommet let, og ydermere er fremtidens beslutningstagere bundet af historiske beslutninger, som gør det svært at manøvrere. Sådan er det også i dag. Bogen er således også en kommentar til dagens velfærdspolitiske dagsorden. Meget tyder nemlig på, at netop spørgsmålet om velfærdsreformer eller ej vil komme til at stå centralt i mange år fremover.

Bogen er den tredje i rækken af formidlende bøger fra redaktørerne og Syddansk Universitetsforlag om velfærdsstatens historie og dens nutidige udfordringer. Bøgerne afspejler forskningen i velfærdsstatens historie, og tegner således det langsigtede perspektiv, som mangler i debatten om dens fremtid.

Med bidrag af:

Lars Andersen, Anette Borchorst, Jacob Christensen, Jesper Due, Hans Christian Johansen, Karsten Kyed, Niels Kærgård, Jørgen Steen Madsen, Sniff Andersen Nexø, Asbjørn Sonne Nørgaard, Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen, Hans E. Zeuthen, Anders Ølgaard


Relaterede titler:
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt: 0,00 DKK
Betalingsmetoder

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om nye bøger og andre nyheder fra os:

Syddansk Universitetsforlag | Campusvej 55 | DK-5230 Odense M  |  CVR: 10451728

E-mail: press@forlag.sdu.dk | Tlf. +45 6550 1740

Danske Bank | Reg. 0996 | Konto: 8 04 20 20 | IBAN: DK24 3000 0008 0420 20