”I
mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind
vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden. Min
journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og
min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og
være både kritisk og selvkritisk. Min journalistik vil være uafhængig og fair,
og jeg vil […]”
Sådan
lyder første del af det journalistløfte, som en gruppe studerende, undervisere,
forskere og folk fra dansk journalistik arbejdede sig frem til i vinteren
2007-2008, og som blev præsenteret på 10-årsdagen for journalistuddannelserne i
Odense. Et løfte der er inspireret af lægeverdenen, hvor fagets udøvere gennem
århundreder har løftet hånden og aflagt ed på, at de vil tjene samfundets
bedste, inden de har fået lov at betegne sig selv læger.
Journalistløftet
har fra første færd været omdiskuteret, og selvom det endelige løfte er blevet
– og fortsat vil blive – diskuteret, så har processen været vidnesbyrd om de
mange forskellige forhold, som påvirker journalistikken i dag. Det er forhold,
der bliver udfoldet i denne jubilæumsbog, hvor en række af de ledere og
medarbejdere, som er forbundet med uddannelserne i Odense skriver om ét eller
flere aspekter af løftet.
Bidragydere:
Erik Albæk, Vibeke Borberg, Peter Bro, Tom Buk-Swienty,
Arjen van Dalen, Mette Davidsen-Nielsen, Christian
Elmelund-Præstekær, Lis M. Frederiksen, Ebbe Grunwald, Ulrik Haagerup, David
Nicolas Hopman, Christine Isager, Lasse Jensen, Heidi
Jønch-Clausen, Niels Krause-Kjær, Klaus Levinsen, Lise
Lyngbye, Rune Michelsen, Troels Mylenberg, Anders Bo
Rasmussen, Lene Rimestad, Morten Skovsgaard, Peder Skyum-Nielsen, Claes de Vreese, Charlotte Wien og Stig Ørskov.
