Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift udgives af Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Tidsskriftet har som mål at være publiceringskanal og meriteringsmedie for undervisere, udviklere og administratorer ansat på de højere læreanstalter. Tidsskriftet trykker artikler, som formidler forskningsresultater og bidrager til debat om universitetsundervisning, -pædagogik og studiekvalitet. DUT inviterer til nye bidrag, som baseres på empiri, teorier, begreber, metoder og erfaringer af relevans for universitetspædagogik bredt, dvs. i forhold til kandidat-, master- og ph.d.-uddannelser, åbne uddannelser, forskningstilknyttede professionshøjskoleuddannelser samt universiteternes efteruddannelser. DUT optager meget gerne meddelelser om nyheder, arrangementer og udgivelser af relevans for universitetspædagogik. Læs mere på www.dun-net.dk